Bendix femmer i Frankfurt

14-12-2007 09:47
Den danske ungrytter Anne Bendix er med sin hest Capuccino D rejst til World Cup i Frankfurt for at konkurrere i stævnets ungrytterklasser.

Ved World Cup stævnet i Frankfurt udskrives der ikke blot World Cup klasser i dressur og springning men også i dressur for ungryttere – CDY-W. Som eneste danske deltager tager Anne Bendix kampen op med verdenseliten indenfor ungryttere i dressur. Ikke overraskende besatte Lotje Schoots/NED, Valentina Truppa/ITA og Christina Sprehe/GER de tre første placeringer i den indledende klasse torsdag. På en femteplads placerede Anne Bendix sig med sin skimmel Capuccino D i en felt på fjorten ryttere. Den danske ekvipage opnåede 66,711%. Ekvipagens næste start er i dag kl. 9.57, hvor Anne starter som klassens tredje rytter.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner