Ben Maher tog 2. runde af GCT

07-05-2012 14:27

Signe Wiese

Det blev engelske Ben Maher, der med Tripple X III sejrede i 2. afdeling af Global Champions Tour, der denne gang var nået til Valencia, Spanien
Copyright Ridehesten.com
Ben Maher/Tripple X III. (Foto: Ridehesten.com)

Springturneringen Global Champions Tour afvikles over i alt 13 runder, med den afgørende finale i Abu Dhabi. Turneringen af deltagelse af nogle af verdens allerbedste springryttere og -heste, og i år er er der også dansk islæt på touren, da Emile Martinsen deltager. 2. runde af GCT blev afviklet i Valencia i denne weekend og det blev engelsk Ben Maher på Tripple X III tog sejren og de medfølgende godt 94.000 euro i præmiepenge. Ben Maher og Triple X III formåede at holde nullet i begge hovedrunder, samt i omspringning. En anden engelsk springrytter, veteranen Michæl Whitaker, red sig ind på 2. pladsen med hesten Viking - også Whitaker var fejlfri, men knap 1 sekund langsommere. Irske Denis Lynch på Abbervail van het Dingeshof blev 3'er med en enkelt bom i omspringningen. Emilie Martinsen var ikke til start i selve Grand Prix-klassen, men var derimod til start i tre øvrige klasser. I en 150 cm-klasse sluttede Emilie som nr. 17, i en 145 cm-klasse blev hun placeret som nr. 12 og i en anden 145 cm-klasse blev det til en placering som nr. 32. Alle klasserne i Valencia blev startet på den hvide hoppe Bull Run's La Bamba. Efter de første 2 runder af GCT er det sidste års vinder, australske Edwina Tops-Alexander, der fører med 68 point, foran Denis Lynch, der har 61 point, og tyske Marco Kutscher fra Tyskland med 57 point. Næste runde af GCT finder starter den 16. maj i Hamburg, Tyskland. Få mere info om Global Champions Tour via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner