Behandling af ledsmerter

08-11-2012 07:34
Ledsmerter grundet slidgigt er en hyppig årsag til træningspauser mv. og der forskes konstant i, hvordan man bedre både undgår og behandler ledsmerter hos hesten
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Oftest behandles ledsmerter med ikke-steroide anti-inflammatoriske stoffer (kaldet NSAID), samt binyrebarkhormon. En hollandsk forsker har evalueret de farmakologiske metoder til smertehåndtering ved slidgigt – og gav et overblik ved en veterinær konference i England i september. Der er ingen kur mod slidgigt, der karakteriseres ved en ond cirkel af inflammation og nedbrydning af brusk, kun smertehåndtering kan dyrlægen tage hånd om ved brug af enten systemiske eller lokale smertebehandlinger. Systemisk behandling af ledsmerter NSAID er det mest udbredte smertestillende middel og phenylbutazon er det mest udbredte NSAID, da det er både effektivt og billigt. Dets effekt på brusken er dog usikker og det kan give mavesår. Flunixin bruges primært mod mavesmerter og ved haltheder, og så er det sikkert at håndtere. Meloxicam er den eneste NSAID, hvor man kender til dens effekt på brusk, og det hjælper både på akut ledbetændelse og skader på brusken fra betændelsen. Lokal behandling af ledsmerter Lokale behandlinger består primært af binyrebarkhormon, som hæmmer betændelsen og kan påvirke bruskomsætning og -reparation. Methylprednisolonacetat er et langtidsvirkende binyrebarkhormon med en klar antiinflammatorisk effekt uden at forstyrre det normale miljø omkring leddet. Betamethasonacetat er et medium- til langtidsvirkende binyrebarkhormon, hvor forskere dog har observeret negative effekter på brusken. Triamcinolonacetat har en medium virkningsperiode, men er et af de mest brugte binyrebarkhormoner. Opiater, som morfin, bruges ofte smertestillende hos mennesker og har vist sig at have en god effekt ved halthed m.m. Kilde: The Horse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner