Bedste holstenerføl 2018 kommer fra Danmark

18-09-2018 19:16

Camilla Tiefensee Schrøder

Avl

Det danskopdrættede føl Chicago e. Clarksville opnåede dagens højeste score ved Holstenerforbundets følchampionat i Bad Segeberg

Nyheden fortsætter efter annoncen

I weekenden afholdt Holstenerforbundet følchampionat i forbindelse med den store Landesturnier i Bad Segeberg. De bedste føl fra hvert kåringsområde var inviteret, og der mødte 25 hoppeføl samt 26 hingsteføl.

Hingsteføllet Chicago e. Clarksville/Lorentin I (opdr. Birgit Jørgensen, Rødekro), som havde kvalificeret sig på holstenerforbundets følskue i Rødekro og havde taget turen hele vejen fra Danmark for at være med, opnåede i Bad Segeberg dagens højeste score med intet mindre end fem 10-taller. Det oplyser den stolte avler.

Førstepræmien bestod af en splinterny Böckmann-trailer, og desuden modtog Birgit Jørgensen et gavekort på 1000 euro for det bedste føl efter en unghingst. Der var utrolig stor interesse omkring føllet, 
der endte med at blive solgt til Holstenerforbundet.  

Chicago er af samme hoppestamme som hingsten Contador e. Catoki/Leonid (opdr. Birgit Jørgensen), som blev kåret i Herning i 2013, og som allerede ved forbesigtigelsen blev solgt til Absolute Horses, Bo Kristoffersen og Rolf-Göran Bengtsson.
 
 Læs mere om det danskavlede vinderføl på holstenerforbundets hjemmeside (tysk).
        
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner