Babyen vist frem

01-11-2007 21:22

Thomas Bisgaard

Den store nye bog ”Heste i Danmark” blev i dag præsenteret for offentligheden under et arrangement på Thorvaldsens museum i København

Som skrevet i den seneste udgave af Ridehesten, er en 2,5 kgs baby kommet til verden i form af bogen ”Heste i Danmark”. Gennem syv hovedafsnit beskriver bogen hestens betydning for Danmark og udviklingen i samfundet siden de første vidnesbyrd om hestens tilstedeværelse på disse breddegrader for mere end 4000 år siden. De stolte forældre, alias Ib Møller og Christian Heilskov Rasmussen, kunne sammen med forlægger Claus Krogh, i dag stolt vise vidunderet frem for en stor del af bogens 47 forfattere og pressen, som var mødt op til præsentationen i hallen med de to rytterstatuer på Thorvaldsens Museum. Der var lutter smil og lune bemærkninger fra de officielle taler, der med vanlig præcision og gehør blev styret af Dansk Ride Forbunds tidligere generalsekretær, Ib Bjørke. Når de 432 sider er gennemlæst en gang i næste uge, vil du her på ridehesten.com kunne læse en anmeldelse af bogen. Ved at følge linket nederst t.h. kan bogen købes her på siden for 469 kr. inkl. forsendelse (i Danmark)

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner