Bodil Nyholm Sørensen
Der var flere kandidater til fløjpladsen i holdet af 4-årige hingste, men en hingst overstålede dem alle i kraft af sin type og fremragende gangformåen. Atterupgaards Seebach blev bedste danskavlede hingst og fløjhingst i holdet og dermed bliver han hingst nr. 40 der får indgraveret sit navn på den traditionsrige vandrepokal.
Under præsentationen af hingstene under rytter gav avlskonsulent Karina Christiansen følgende karakteristik af hingstene.
Danciano e. Dancier. Det er en højtstillet storrammet og betydelig hingst med kønspræg. Bevægelsen er taktfast og rummelig i både skridt og trav, og så har han en god galop med god balance. Hingsten er tildelt 1-års avlsgodkendelse.
Franklin e. Ampere. Linjeavlet med Flemming og Ferro. Han er en harmonisk og maskulin og lidt sluttet hingst. God bevægelse i skridt, kraftfuld trav og galoppen er rummelig med dejlig frihed og god op-ad-bakke tendens og hingsten er færdigkåret.
Blue Hors Zee Me Blue e. Blue Hors Zack. Højtstillet og storrammet og vellinjeret hingst. Han er let ridelig. Bevægelsen er taktfast i skridt, han har en rummelig og taktfast trav, men mere haseaktion i galop ønskes. Bestået materialprøve og er færdigkåret til Dansk Varmblod. Han har fået en opdrættermedalje i bronze.
Atterupgaards Seebach e. Sandro Hit. Særdeles flot og elegant dressurmodel, højtstillet og udtryksfuld. Han har en velfungerende overlinje med meget rummelig og velbalanceret galop op-ad-bakke med god albuefrihed og stor bæring. Han er færdigkåret i Dansk Varmblod og han tildeles en opdrættermedalje i sølv.
Bøgegårdens Santiago e. Soliman de Hus. Passende ædel, velrejst og velformet hals, godt udtryk. Bevægelsen er god i skridt, rummelig og taktfast trav med god haseaktion, velbalanceret galop med god balance. Bestået materialprøve og er færdigkåret i Dansk Varmblod.
Vincent Maranello e. Blue Hors Zack. Stor højtstillet, betydelig hingst god ridelighed og gålyst. God albuefrihed og god overlinje. Særdeles smidig skridt og rummelig trav og galop med sving, bæring og elasticitet og en god op-ad-bakke-tendens. Vinder af materialprøven og færdigkåret og tildelt opdrættermedalje i sølv.
Zodiac e. Blue Hors Zack. Højtstillet og storrammet hingst med godt udtryk. Han har en taktfast skridt og trav, som vi godt kunne ønske med mere bæring. Særdeles velbalanceret galop med god op-ad-bakke-tendens. Han har bestået materialprøve og er tildelt opdrættermedalje i bronze.
To hingste er blevet skadet og dermed blev de ikke vist til kåringen, det gælder Blue Hors First Choice og Quantensprung.
Følgende opnåede kåring:
112 Blue Hors First Choice e. Jazz/Negro, opdr. Chr. de Feyter Seydlitz, Holland, udstiller Blue Hors ApS, Randbøl
113 Franklin e. Ampere/Olympic Ferro, opdr. Veehandel Musterd B.V./Stal Gasaya, Holland, udstiller Helgstrand Dressage, Vodskov
115 Bøgegårdens Santiago e. Soliman de Hus/Wesley, opdr. Detlef Ruddat, Tyskland, udstiller Stina og Jørgen Schmidt, Bolderslev
116 Atterupgaards Seebach e. Sandro Hit/Caprimond E. H., opdr. og udstiller Atterupgaard, Jystrup Midtsj.
117 Vincent Maranello e. Blue Hors Zack/Blue Hors Future Cup, opdr. Jane Gry Haugum, Fredericia, udstiller Helgstrand Dressage, Vodskov
118 Blue Hors Zee Me Blue e. Blue Hors Zack/Blue Hors Don Schufro, opdr. Stald Ringsbo v/Louise Ringsbo, Glamsbjerg, udstiller Blue Hors ApS, Randbøl
119 Zodiac e. Blue Hors Zack/De Noir, opdr. Marie Østlund, Nykøbing M, udstiller Ib Kirk, Katrinelund, Øster-Assels
Et årig bedækningstilladelse:
110 Danciano e. Dancier/Rotspon, opdr. Jan-Niclass von Holten, Tyskland, udstiller Helgstrand Dressage, Vodskov
114 Quantensprung e. Quando-Quando/Donnerhall, opdr. Berner Gabriele, Tyskland, udstiller Buckhard Wahler, Tyskland