Rikke Carlé. Foto: Privat.

De over 300 frivillige hjælpere under hingstekåringen i Herning er alle en lille del af det store tandhjul, der skal give ryttere, officials, sponsorer og ikke mindst de mange gæster en rigtig god oplevelse. Vi har talt med speaker Rikke Carlé

Forberedelserne til årets største hestebegivenhed varer lang tid. En af dem, der starter forberedelserne i god tid, er Rikke Carlé, der for 6. gang skal speake Unghestechampionatet i dressur samt de internationale dressurklasser.

Rikke Carlé har igennem de seneste år speaket mange store dressurstævner i Danmark fra landsstævner, DM i pony dressur, finalerne i dressurchampionatet på Blue Hors i november 2019 samt naturligvis i Herning. Hun er derfor efterhånden en kendt stemme hos dressurrytterne og gør en dyd ud af at præsentere hestene med deres hoppestammer og avls- og sportsmæssige præstationer i stammerne.

Forberedelserne for Rikke Carlé forud for Hingstekåringen starter allerede så snart, at hestene er udtaget til Unghestechampionatet via de regionale Egnethedstester hos Dansk Varmblod. I år har hele 59 heste været udtaget, inkl. reserveheste, så der har været mange heste at forberede sig på. Rikke fortæller, at hun er glad for at kunne give rytterne og publikum lidt ekstra information om hestene. Ofte kommer rytterne efter et stævne og siger: ”Dét vidste jeg ikke om min hest eller pony”. Her finder vi hele motivationen og drivkraften for at dykke så meget ned i stamtavlerne, for Rikke Carlé bliver glad for, når det giver hele oplevelsen et løft, og deltagerne og publikum finder det interessant samt er glade for den store forberedelse, der ligger bag.

– Det giver blod på tanden, siger Rikke Carlé.

Interessen for avlsarbejdet og hoppefamilierne blev dannet for efterhånden mange år siden under mødet med erfarne avlere, der kunne lære fra sig. I slutningen af 80’erne gik Rikke Carlé på en efterskole, hvor der var heste og ridning på programmet. En af lærerne, Christiane Danckert, havde en DV-hoppe, som hun avlede på, og arbejdet med hestene var en naturlig del af arbejdet på skolen. Det var i denne forbindelse, at Rikke første gang var med til Hingstekåringen. Det var ikke gallashow, eleverne så, det var imidlertid mønstring og bedømmelse af hingste på fast bund. Rikke Carlé var også med til følskuer og blev god til at flette de mange opretstående ”følskuefletninger”, der var moderne på den tid. Noget hun i øvrigt lærte hos Bjarne Nielsen, der den gang afholdt kurser i soignering for avlerne forud for sommerens skuer og kåringer. 

For omkring 25 år siden blev Ung i Dansk Varmblod dannet, og det var med det samme noget, der fangede Rikke Carlé. Ung i Dansk Varmblod var helt nyt og var i sin spæde opstart, da Rikke deltog ved det første møde under ledelse af de erfarne avlere i Dansk varmblods region 5, Frode Jensen og Jane Bech Jensen, som Rikke lærte rigtigt meget af. De næste mange år var Rikke en af de drivende kræfter i Ung i DV sammen med Jane Bech Jensen. En af dem, der også var god til at lære fra sig, var Gunnar Bach, der afholdt kurser i bedømmelse og viste det nye Ung i DV rundt i Herning og fortalte om bedømmelserne.

8 år blev det til med Ung i Dansk Varmblod, heriblandt som holdleder ved VM for ungavlere tre gange sammen med Jane Bech Jensen. Da Ung I dansk varmblod endnu var nyt, fik alle deltagerne, der var med til det første VM for ungavlere i Verden bogen om Dansk varmblods første år ”Kronen og bølgen” af formand Jan Petersen. Han mente, at det var godt og vigtigt at sætte de unge mennesker ind i historien. Rikkes eksemplar af bogen er næsten slidt op nu.

Som medlem af en rideklub var det naturligt at hjælpe til ved stævnerne. Rikke Carlé er cand.mag. i kommunikation, og derfor var hun ikke bange for at snuppe speakertjansen ved klubbens distrikts- og landsstævner. En tjans, som godt kan være lidt svær at besætte i mange klubber, da nogle måske er lidt bange for at udtale navne forkert. Men det er ikke noget, som Rikke Carlé, er så bange for:

– Man må bare gøre det så godt, man kan; jeg er også vant til, at mit efternavn ofte udtales forkert, siger hun med et smil.

Hun fortæller også, at hun selv naturligvis laver fejl, og at der kan være navne, der næsten er umulige at udtale. Især welsh-ponyerne kan have meget komplicerede navne. Det må man smile af og sige ”pyt”. Tit har Rikke Carlé også spurgt rytterne, hvordan man egentligt udtaler navne, og hun er glad for, hvis rytterne siger til. I det hele taget er Rikke Carlé meget glad for feedback, så oplevelsen bliver endnu bedre.

I den lokale rideklub havde Rikke Carlé bestemt sig for, at det skulle være mere interessant for avlerne at komme ud til ridestævnerne. Hun syntes, at avl og sport skulle gå meget bedre hånd i hånd, og at både ryttere og avlere burde samarbejde mere. Mange ryttere aner ikke, hvad de rider rundt på. Rikke er sommetider blevet drillet med, at man ikke kan ride på stamtavlen.

– Det er også rigtigt, men der er ingen tvivl om, at gode præstationer i familien giver en sandsynlighed for, at afkommet også ville kunne præstere under de rette vilkår, fastslår Rikke.

Under et C-stævne, hvor Rikke var speaker, skulle Carina Cassøe Krüth ride en yngre hest. Efterfølgende blev Rikke kontaktet af Casper Cassøe og spurgt, om hun ville speake i Herning. Dén skulle Rikke lige tænke over, men sagde ja til at prøve at være speaker i Herning for første gang i 2015. Rikke fortæller om første gang, hun tændte mikrofonen i den runde hal B:

– Jeg var noget nervøs ved at skulle speake i så stor en hal, hvor man ved, at publikum har store forventninger til arrangementet. Jeg blev også lidt forskrækket, da jeg hørte min egen stemme i den store hal for første gang, erindrer hun.

Nu har Rikke Carlé efterhånden prøvet det mange gange og glæder sig rigtigt meget til at komme til Hingstekåringen som speaker for sjette gang:

– Jeg glæder mig til at være en del af et så stort og professionelt team, der er er gode til at arbejde sammen og få enderne til at lykkes. Det er nogle rigtigt gode dage, hvor alle lægger sig i selen. Jeg bliver meget inspireret af de britiske speakere, som jeg kan lære rigtigt meget af. Vi har det sjovt, mens vi arbejder, og vi er gode til at give hinanden feedback og justere undervejs. Det er så fed en følelse, når hele Boxen svinger, publikum er med og det hele klapper, fortæller Rikke med tydelig glæde og spænding i stemmen.