For et år siden var der hundredvis af heste i Herning

07-03-2021 16:56

Den 7. marts 2020 var lørdag i uge 10, hvor Dansk Varmblods Hingstekåring stod på sit højeste i MCH Messecenter Herning – og samtidig begyndte coronasituationen for alvor at banke på døren

Copyright Ridehesten.com
Mange danske hestefolk tænker i dag den 7. marts tilbage til samme dato sidste år, der var lørdag under Dansk Varmblods Hingstekåringen. Her er det 3-års hingsten Stenagers Ben Hur DWB, der præmiehingst. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Uge 10 faldt sidste år lidt tidligere end i år, hvor vi lige nu er i slutningen af uge 9. Den 7. marts sidste år var lørdag under Dansk Varmblods Hingstekåring i MCH Messecenter Herning, hvor der var gang vi CDI5*, CSI3*, Unghestechampionater, faglige seminarer, udstillingen Hest & Rytter, gallashow – og selvfølgelig selve kåringen af hingste.

Hallerne summede af liv, der duftede af savsmuld, lædervarer og heste – og alt efter hvor man befandt sig, kunne der høres jubel og klapsalver, speak af rideklasser, kåring eller seminarer, eller man kunne i stalden høre hestevrinsk og hovslag. Det var, som det har været igennem fire årtier.

Copyright Ridehesten.com
Den 7. marts 2020 stod Casper Cassøe Krüth i Boxen og bød velkommen til Gallashowet - noget vi desværre må være foruden i år. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.

Samtidig begyndte corona-situationen for alvor at banke på døren, men hingstekåringen blev fuldført, og netop beslutningen om at forsætte og fuldende arrangementet kom til at trække overskrifter og forsideomtale i landsdækkende medier, og Dansk Varmblods ledelse blev grillet i den danske presse, hvilket fortsatte i mange uger efter arrangementet.

Vi har spurgt Dansk Varmblods direktør, Casper Cassøe Krüth, hvad han føler i dag den 7. marts:

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg savner hingstekåringen og alt omkring den, og faktisk føles det tomt nu. Hingstekåring bliver jo en del af en, og så mærker man virkelig, hvor stort savnet er. Specielt er hele organisationens sammenhold omkring arrangementet noget ganske særligt. Jeg glæder mig til en hverdag, og jeg glæder mig til, at vi kan lave Hingstekåring 2022 for alle, slutter Casper Cassøe Krüth.

Ugen efter hingstekåringen sidste år oplevede vi statsministeren annoncere den første nedlukning af Danmark, og i dag har vi levet et helt år med coronasituationen – eller COVID-19 som vi er blevet mere vant til at omtale det.

Copyright Ridehesten.com
Lørdag den 7. marts tryllebandt franske Jean-Fran?ois Pignon endnu engang sit danske publikum under Dansk Varmblods Gallashow i Herning. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen.

I år bliver Dansk Varmblods Hingstekåring i MCH Messecenter Herning for første gang i over 40 år ikke afviklet. I stedet for kåres hingstene i uge 11, hvor Dansk Varmblods avlsledelse for henholdsvis dressur og springning kører landet rundt for at bedømme de udtagne hingste og træffe afgørelse, om de opnår kåring eller ej.

Copyright Ridehesten.com
Glimt fra den gigantiske messe Hest & Rytter. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen.

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen