Afvekslende træning for unghesten

01-01-2020 09:38

Træningen af unge heste skal være afvekslende og efter en plan, så man ikke får lagt for meget pres på de unge heste med risiko for skader, sådan fortæller berider Allan Grøn

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mens vinteren er over os, er det tid til at nørde med træningen i ridehallen.  Arbejde fra jorden, eller håndarbejde, er glimrende afveksling fra den daglige træning, men det kræver, at rytteren har overblik og kendskab til træningen. Allan laver håndarbejde med sine unge heste. Det involverer en masse tålmodighed, ros og sukker. 

Allan er meget opmærksom på at lave en plan for hver enkelt hest i hver træning. Og det gælder, uanset om det er skånearbejde eller regulær træning. Planlægning betyder også, at man ikke spilder tiden og slider unødigt på hesten. Den skal arbejde for at blive stærkere og udvikle sig.

– At longere uden en plan, fordi man ikke gider at ride, det er spild af tid. Det slider på hesten uden opbygning, indskyder Allan. Han opfordrer til, at man ærligt overvejer, hvilke styrker og svagheder hesten har. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvor meget træning?

Hos Astrid og Allan er det maksimale, de unge heste bliver redet, fem dage. I weekenden holder de fri på folden eller bliver skridtet en tur.

– Også heste restituere bedre, hvis de får noget hvilke, så når vi har hestene der, hvor vi gerne vil have dem, hvor vi kan forvente, de kan være i forhold til deres alder og eksteriør, så bliver træningsmængden reduceret.

Nysgerrig? Find januar-nummeret af magasinet Ridehesten, og få inspiration til planlægning af unghestens træning.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner