Thomas Bach Jensen
Kl. 12.32: Stine Døssing og Lehmanns Lilo har netop givet deres bedste ifinalen. Dommerne belønnede ridtet med samlet 8,56 og roste den ædle, højtstillede hoppe for sin letfodede bevægelse i god balance og med god elasticitet, men gav også udtryk for, at de ønskede bevægelsen mere over ryggen, end tilfældet var i dag, hvor hoppen kom til at stå for højt i nakken. Alt i alt meget positiv kritik til den danske ekvipage, der nu indtager andenpladsen.
Kl. 13.04: Under stor tilskuerjubel har Allan Grøn netop skridtet banen rundt for at få sine karakterer og dommerkommentarer efter et vellykket ridt på Zick Flower. På trods af flotte karakterer som 9,2 for trav og 8,8 for galop blev slutresultatet for den danske ekvipager kun 7,98. Traven beskrev dommerne som op-ad-bakke, velbalanceret og taktfast, og rytteren fik ros for særdeles god ridning og præsentation af hesten, men pga. uklar takt i skridten, blev den kun belønnet med 5,9.
Kl. 14.25: Desværre kunne Jan Christensens og Rossettis finalepræstation ikke leve op til deres første ridt her i Verden. I dag opstod der for mange spændinger, der gik hårdt ud og skridtkarakteren, der blev 6,8 og derfor trak det samlede resultat ned på 7,9. Hesten fik meget ros med på vejen og særligt blev traven fremhævet som kraftfuld og elastisk.