Grethe Næsby
Roskilde Dyrskue indbyder i forbindelse med dyrskuet til møde om transport af dyr: - I de senere år har vi desværre oplevet eksempler på dårlig stemning og dialog, når dyreudstillere og vognmænd ankommer til dyrskuet med deres dyr og mødes af Politiets og dyrlægernes stikprøvekontrol. For at klæde dyreudstillerne og vognmænd bedst muligt på til årets dyrskue inviterer vi alle til aftenmøde og en snak med Politi og Fødevareregion, skriver Roskilde Dyrskue i dag i en pressemeddelelse. - Gennem en bedre forståelse for lovgivningen og et afslappet møde mellem udstillere, vognmænd og myndigheder over en kop kaffe håber vi at forebygge den slags problemer op til dette års dyrskue, siger udstillingskoordinator Helge Fredslund. Mødet afholdes tirsdag d. 24. marts kl. 19.30 på landbocentret GEFION, Møllevej 17, 4140 Borup. Alle er velkomne. Tilmelding er nødvendig og kan ske på www.roskildedyrskue.dk eller til Helge Fredslund på telefon 22 15 24 86. Det er også muligt at orientere sig om dyrskuereglerne samt bekendtgørelsen vedr. syning af dyr på dyrskuer på hjemmesiden under dyreudstillere og udstillerservice. Få ledige pladser til produktudstilling Vores trofaste erhvervsudstillere i løbet af den seneste tid har haft mulighed for at genbestille stande. Dette har de benyttet sig af i meget stort omfang. Der er dog stadig attraktive stande at leje, der nu udbydes efter først til mølle princippet. Se kort med standenes placering på www.roskildedyrskue.dk, hvor du også finder priser og har mulighed for at tilmelde dig. Evt. spørgsmål vedrørende vedrørende produktudstillingen rettes til Eigil Osmundsen på telefon 46 74 06 18. Tilmelding til sommerens dyrskue i Roskilde kan for heste foretages indtil 1. april 2009 kl. 12. For alle andre dyr er fristen 15. april kl.12. I højre side finder du links til både tilmelding, bestilling af campingplads, forsikring af dyr mv. Betalingen foregår elektronisk, så det er vigtigt at have dankortet klar, når du sætter dig til computeren.