36 ponyhold indtager Frederikshavn Rideklub

12-09-2017 12:07

Camilla Tiefensee Schrøder

Denne weekend afholdes Agria DRF-mesterskabet i ponydressur for hold på Frederikshavn Rideklub (FKR), og det er strømmet til med tilmeldinger til det populære stævne

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Frederikshavn Rideklub (FKR) har de sidste mange år lagt hus til mesterskaberne, og er selvfølgelig klar til at gentage succesen i weekenden den 15. - 17. august. Det skriver Dansk Rideforbund.

Hele 144 ponyekvipager fordelt på 36 hold er klar til at indtage dressurbanerne på Frederikshavn Rideklubs anlæg, for at kæmpe om guld, sølv og bronze i Agria DRF-mesterskaberne i ponydressur for hold. Mesterskabsstævnet løber fra fredag middag til søndag eftermiddag, så vi ser frem til mange timers god ridning i det nordjyske.

Holdmesterskaberne i dressur bliver nærmest mere og mere populære for hvert år. Sidste år var det nødvendigt at ændre på tidsplanen for afviklingen pga. de mange starter, og samme tidsplan benyttes således i år, hvor 36 hold stiller til start.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Om mesterskabet
Mesterskabet afvikles over en kvalifikationsrunde og en finale. Holdet består tre eller fire ekvipager, der rider forskellige programmer, og resultatet fra hver runde beregnes ved sammenlægning af holdekvipagernes tre bedste resultater. Finalen er åben for de placerede hold (min. 6) fra kvalifikationsrunden, og mesterskabet afgøres ved sammenlægning af holdenes resultater fra både kvalifikations- og finaleklassen. Se det komplette reglement fra side 55 i 

Dressurreglementet

Start- og resultatlister

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner