18 klarede ikke terrænbanen

08-08-2016 20:34

Britt Carlsen

OL

De tyske favoritter, der lagde sig i spidsen efter dressuren, kiksede i terrænet, på nær den regerende guldvinder Michael Jung, der nu er på andenpladsen efter Christopher Burton fra Australien

Copyright Ridehesten.com
Christopher Burton og Santano II fører OL i military.

Terrænbanen ved OL i Rio blev præcist lige så udfordrende og krævende, som rytterne havde forudsagt - en rigtig OL bane som også krævede seks styrt, heldigvis er der ingen meldinger om svære skader. 

Det er nu Australien, som har lagt sig i spidsen for militarykonkurrencerne ved OL i Rio med 150,30 strafproints foran New Zealand med 154,80 og Frankring med 161 fejlpoints, først på fjerdepladsen kommer de tyske regerende mestre med 172,8 strafpoints. Samtlige tyskere så absolut ikke sikre ud på den forhindring jeg stod ved, nr. 4, bortset fra Michael Jung, som kværnede gennem banen med Sam og ind på en samlet andenplads. 

Copyright Ridehesten.com
Den regerende olympiske mester, tyske Michael Jung og Sam FBW ligger nu på andenpladsen.

Det er dog Christopher Burton og Santano II, som efter en andenplads i dressuren nu er rykket op på førstepladsen, da vinderen af gårsdagens dressur, William Fox-Pitt og Chilli Morningen absolut ikke udstråle sikkrehed på terrænbanen og indkasserede 20 strafpoints for refusering og tidsstraf, hvilket sendte dem ned på 22. pladsen. 

Copyright Ridehesten.com
Det er fransk på tredjepladsen - Astier Nicolas og Piaf de B'neville.

Bedste franskmand efter terrænet er nu Astier Nicolas og Piaf de b'neville, som ligger på tredjepladsen. Kun de tre første ryttere var fejlfrie og indenfor tiden. 

- Jeg rider en meget grøn, meget uerfaren hest, men han er så hurtig, fortæller Christopher Burton, som nu fører konkurrencen i military inden ridebanespringningen tirsdag. - De andre ryttere driller mig med, at jeg startede banen på en noget uerfaren novise, men sluttede af på en 4-stjernet hest. Jeg er så glad!, om det holder hjem - tja.....

Se resultatet he

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner