Vinterbadning for hest

03-01-2009 15:25

Grethe Næsby

Uheldig tysk hest endte som vinterbader - ret ufrivilligt!

En tysk hest kom bogstaveligt talt på glatis, da den nytårsdag brød ud af sin fold og endte på en tilfrosset sø. Isen var dog for skrøbelig til hestens vægt, og hesten faldt igennem isen. Heldigvis var søen ikke meget dybere end en forstørret vandpyt, hvor hesten brød igennem, så den kunne dog ikke drukne på de 30-40 cm. vand. Alligevel kunne hesten ikke selv komme fri af isen, men en forbipasserende, der fik øje på hesten, tilkaldte brandvæsenet, som kort efter ankom til stedet. Brandvæsenet fik i samarbejde med tilløbende hjælpere hesten fri af isfælden uden brug af kran. Hesten slap fra vintereventyret uden skader og kunne komme hjem i stalden for at blive varmet igennem efter vinterbadningen. Den kunne nok have brugt en snaps og en sauna efter den tur... Kilde: Oberhessische Presse

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner