Vellykket Hestival 2009

22-09-2009 14:07

Grethe Næsby

TIKA’s Hestival blev afholdt i det det dejligste vejr lørdag d. 19. september og med et stort fremmøde af et hesteinteresseret publikum
Copyright Ridehesten.com
Mange nød bl.a. de smukke spanske heste under årets Hestival. (Foto: Hestival).

Pressemeddelelse: I det herligste sensommervejr kunne vi glæde os over et ekstremt stort fremmøde til årets Hestival. Heldigvis var der fyldt godt op i hallen med tilbud, så der også var noget til de kunder der kom sidst på dagen, fremgår det i dag i en pressemeddelelse. Der var en hyggelig og god stemning, og alle stande var velbesøgt, ligesom der var store tilskuerskarer til rideopvisningerne. Og der var virkelig noget for enhver smag, i den mere farvestrålende ende kunne man fryde sig over pintoer i dressur og spring, og dressur i klassisk forstand blev vist af Jon D. Pedersen på sin unge Grand Prix hest, José Kilen, som med sine bare 8 år har potentiale til det helt store. Og så kunne P.R.E hestene trække meget publikum med deres herlige dynamik og store udstråling, tror mange fik lyst til at ”ride spansk”. At hestesport også kan være en holdsport, viste Bramming Sportsrideklub tydeligt ved deres voltigeringsopvisning, hvor store og små udøvere arbejdede smukt sammen om et flot gymnastikshow til hest. Unge heste var også præsenteret, et topklasse hannoveranerføl fra Jens Daigaard og en helt fantastisk 4 års fra Ditte Mikkelsen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner