Stine Gertsen
Fredag samt weekenden d. 8., 9. og 10. juni afholdte Allerupgaard et super vellykket C-stævne i springning. I alt 550 ryttere brugte denne første rigtige sommer-weekend på Allerupgaard's fine baner. Ikke kun faciliteterne var i top, også præmierne var virkelig værd at ride efter. Til weekendens mest vindende ekvipage var en splinterny Brenderup-trailer, så der blev redet til trods det varme vejr. Der var tæt kamp mellem Peter Kiilerich Hansen(Søndervangs Millenium), Daniel Cassøe Jakobsen(Volstrups Cousteau) og Henrik Aarøe Rasmussen(Maximus), men det var sidstnævnte der kunne køre hjem med den flotte trailer.