Malene Reismer Vestergaard
Der har været fart over feltet i lørdagens udgave i Baltic Cup finalerne og her til eftermiddag har de bedste skandinaviske pony- og juniorryttere redet holdspringninger. Danskerne vandt for kat. III, kat. II og kat. I ponyer, kun det danske juniorhold måtte se sig slået af de seje piger fra Norge og hermed nøjes med en andenplads. De danske vinderhold bestod af: Kategori III: Jessica Toelstang og Eskehøjgaards Rumle Mie Mundberg Hansen og Engtofts Meteor Laura Holck og Mr. Limbo Frederikke Strøm og Angel Kategori II: Maria Werner og Ringo Julie Paludan Sørensen og Hamlet’s Mérick Sophie Krogh og Wizard Mathias Nørheden Johansen og Loke Kategori I: Martin Dinesen Neergaard og Ushuaia Shannon Mejnert Ketterle og Anydale Ron Camilla Fliedner Ernst og Hermina Jessica Vinther Jensen og Nikolina Hele to unge danske ponyryttere gentog deres succes fra i går og vandt igen en klasse hver. Det var Mie Mundberg Hansen med Engtofts Meteor og Mathias Nørheden Johansen med Mademoiselle Mon Amie, som vandt lille tur for henholdsvis kategori III og kategori II ponyer.