Tre 5*-dressurdommere til Aalborg Dressage Event

11-03-2020 13:13

Ved  Aalborg Dressage Event i bededagsferien den 7.-10. maj skal intet mindre end tre femstjernede dommere dømme

Copyright Ridehesten.com
Aalborg Dressage Event på Finstrupgaard. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

2020 er OL år, og der bliver tryk på forberedelserne og udtagelserne til de mange hold, der skal med til årets vigtigste sportsbegivenhed. Sportsrideklubben Aalborg afholder i bededagsferien 7.-10. maj Aalborg Dressage Event, og her er sammensat et dommerpanel med hele tre 5*-dressurdommere. 

Med disse dommere får rytterne de optimale muligheder for at forberede sig – eller kvalificere sig – til en plads på et af de 15 kvalificerede hold. De dommere, der kommer til Aalborg under Aalborg Dressage Event, består også af syv firestjernede domme, og det samlede dommerhold er:

  • Enzo Truppa, Italien, 5*
  • Isabelle Judet, Frankrig, 5*
  • Hans Christian Mathiesen, Danmark, 5*
  • Alice Schwab, Østrig, 4*
  • Olivier Smeets, Belgien, 4*
  • Kisten Søgaard, Danmark, 4*
  • Kurt Christensen, Danmark, 4*
  • Paula Nysten, Finland, 4*
  • Alla Soubbotina, Rusland, 4*
  • Lars Andersson, Sverige, 4*
  • Knut Danzberg, Tyskland, 3*

Stævnet i Aalborg er det eneste internationale dressurstævne i Danmark, som afvikles og arrangeres udelukkende af frivillige fra en klub under Dansk Ride Forbund. Det er et vigtigt event for hele klubben, som gør, at medlemmerne hvert år rykker sammen og løfter i flok. Stævnet har fået stor ros fra både FEI, deltagere og officials, og klubben glæder sig endnu engang at slå dørene op til et forrygende stævne i maj.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Schedules ligger klar på engelsk.

 /Pressemeddelelse.

 

 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner