Video af de 25 udbudte heste og 2 ponyer kan ses på Dansk Varmblodshjemmeside, hvor omkring tusinde mennesker fra mere end 20 lande har set hestene allerede den første dag. Kollektionen af auktionsheste består af 15 tre-års hingste fra Dansk Varmblods hingstekåring og 10 unge rideheste, hvoraf de fem deltager i Unghestechampionatet under Dansk Varmblods store hestearrangement i Herning. Auktionsudvalget fortæller, at den gennemgående kvalitet af årets hestekollektion på Forårsauktionen er højnet i forhold til sidste år. Kollektionen byder på en overvægt af dressurbetonede heste men også flere spændende springheste. Om man søger en avlshingst, en dressurhest, en springhest eller en ridepony skulle alle muligheder være til stede på Forårsauktionen. Blandt de udbudte tre-års hingste er Jakas Don Lux, som tidligere er købt på Dansk Varmblods Følauktion på Vilhelmsborg. Hingsten er efter Blue Hors Don Romantic med Lauries Crusador xx som morfar, og dens helsøster Jakas Lucienne blev sidste år bedste dressurbetonede hoppeføl og dyreste hoppeføl nogensinde solgt på Dansk Varmblods følauktion. Den fem-årige springhest French Touch er kvalificeret til unghestechampionatet med 867,5 point i springning og bliver også udbudt på Forårsauktionen. Hesten er efter den internationale springhingst Equest Carnute og med endnu en verdenskendt franskmand som morfar, nemlig hingsten I Love You. French Touchs mormor Wincett er ligeledes mor til elitehingsten Willemoes, der nu har sit virke i USA. Diablo K efter Diamond Hit og med Alibi som morfar er en veluddannet seks-årig dressurvallak, som kan erhverves på auktionen. Hesten er trukket på en meget succesfuld hoppestamme og har deltaget i dressurchampionaterne for unge heste. På auktionen er der ligeledes mulighed for at købe en talentfuld pony, idet den smukke skimlede hoppe, Hedevangs Aicha efter Falco / Bashkan, udbydes til salg. Hoppen er kåret med guldmedalje som årets hoppe i Dansk Sports Ponyavl i 2007 med 10-taller for både type og bevægelse. Året efter deltog hun i DSP-championat i dressur og opnåede flere 9-taller. Kollektionen af auktionsheste kan ses på video på Dansk Varmblods hjemmeside www.varmblod.dk, hvor hele auktionsforløbet kan følges på live streaming, hvilket giver køber de bedste betingelser for at byde på hestene pr. telefon. For at give køberne det bedst mulige bedømmelsesgrundlag kan der arrangeres fremvisning af hingstene i longe. Der vil også være mulighed for fremvisning og afprøvning af auktionsrideheste. Ønskes en hest fremvist, skal der i Herning senest lørdag kl. 11.00 laves en forhåndsaftale med Auktionsudvalget. Fremvisning af hingste i longe vil foregå lørdag i hal A2 kl. 12.30 – 13.30. Tidsplan herfor vil blive opslået i auktionssekretariatet og Dansk Varmblods sekretariat.
Otte ryttere red fejlfrit i hovedrunden og dermed skulle de kæmpe om sejren i omspringningen, hvor Lærke Olesen trak det længste strå, og hun kan nu kalde sig Jysk Mester for U18/U21
Den danske springrytter Tina Lund har sprunget sig til en stribe af sejre og høje placeringer i CSIL2*-klasserne ved weekendens FBMA International i Abu Dhabi. Stævnet har til formål at promovere kvindelige udøvere af ridesporten
Stine Døssing og guldmedaljehoppen Lehmanns Lilo har redet sig i UVM finalen - hør hende fortælle om sit ridt i web-tv interviewet her i nyheden
Finske Terhi Stegars synes at være i absolut topform med trakehnerhingsten Axis og satte sig på sejren i Grand Prix Kür i Paris, hvor dansk Anders Dahl blev femmer
Så er Blue Hors Unghestechampionatet i gang. 32 5-års heste fordelt på 20 hingste/vallaker og 12 hopper mødtes i aftes i den første af tre afdelinger
Landstræner Natalie zu Sayn-Wittgenstein og holdleder Anne-Mette Binder har nu udtaget de ryttere, der skal udgøre bruttogrupperne for senior- og U25-ryttere i 2021
Marias partner var psykisk og fysisk voldelig mod hende og tvang hende til at sælge sin elskede PRE-hest Malí, da han ville have Maria for sig selv. Men hun gav ikke op og kæmpede en lang og sej kamp for at få sit liv og sin bedste ven tilbage
Dressurrytter Annabelle Rehn, der som 14-årig vandt bronze ved DM for juniorer, har det meste af sit liv boet i Asien. Hun var i 2020 på et syv måneders træningsophold i Danmark og kunne på grund af COVID19 ikke se sine forældre
I eftermiddag har Vestmotorvejen ved Køge været lukket efter et uheld med hestetrailer, hvor de firbenede passagere slap fri på motorvejen
Den meget succesfulde danske springhest, Unicorn's Royalisto, som Bjarne Mark Jensen har fejret store triumfer med bl.a. i kostumespringningen i Dansk Varmblods Gallashow i Herning, er blevet aflivet i en alder af knap 20 år
I Jylland, på Sjælland og Fyn har Dansk Varmblods dommere besigtiget hingste på 37 forskellige lokationer, hvilket har resulteret i, at 62 hingste er udtaget til kåringen på Vilhelmsborg
Hos Stald Heiline i Odder, hvor bl.a. den internationale dressurhest Heiline’s Danciera er kommet til verden, ser avlerparret Line Jensen og Heine Bonde Mikkelsen frem til at kunne byde velkommen til fem føl
Hos Eva Götzsche og Mogens Pedesen, der driver stutteriet Straight Horse i Allerød, har det været et spændende og frugtbart reproduktionsår, selv om de kun venter fire føl i år. De har nemlig sat lidt i banken – eller rettere lagt nogle befrugtede æg i fryseren
Den internationale springrytter Tina Lund fylder 40 år i dag. Hun er flere gange danmarksmester og har opnået topplaceringer ved internationale stævner
Zhaplin Langholt, der med Andreas Helgstrand i sadlen vandt UVM-bronze som 6-års, er efter en langvarig skade tilbage i fuld træning med sin ejer Charlotte Jorst, USA