Tommelise - verdens mindste hest

01-04-2007 22:21

Britt Carlsen

Verdens mindste hest hedder Thumbelina - det engelske navn på Tommelise - og hun måler blot 44 cm i højden og vejer 26 kilo. Ikke alene er Thumbelina verdens mindste hest, men ifølge Guinness Rekordbog er hun den mindste hest, vi mennesker har kendt til. Den 5-årige dværghest blev født i USA, på en farm hvor ejerne specialicerer sig i at opdrætte miniatureheste. Den lille hoppe har dog sin egen vilje, og hun besluttede sig i en ung alder for, at hun ville bo sammen med farmens hunde. I dag bruger hun så en stor del af tiden på at lege med gårdens spaniels. Thumbelina overlever på en kop korn og håndfuld hø to gange dagligt. Den lille hoppe er en kendis i sin hjemby i USA, men hendes ejer Hr. Goessling har besluttet sig for ikke at sælge den populære lille hest. Hendes popularitet skal dog udnyttes til velgørende formål, hun skal på USA-turné og besøge dyrskuer, børnehospitaler og andre steder for at skrabe penge sammen til velgørende formål for børn. Kilde: Daliymail

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner