To unge mænd i kamp om Jysk Mesterskab

10-11-2019 17:40

Annika Knudsen Lorentsen

Det blev Thomas Koldborg Johansen og Chachacha der løb med sejren i dette års Jysk Mesterskab for seniorryttere ved landsstævnet i Aalborg

Copyright Ridehesten.com
Thomas Koldborg Johansen og Chachacha. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

De 19 ryttere til start i seniormesterskabet havde svært ved den udfordrende bane på 145 cm og faktisk var der kun to der formåede at ride fejlfrit.

Omspringning stod derfor mellem de to unge mænd Adam Sparlund Olesen på Unicorn's Love Me Tender e. Contender/Champion Du Lys (opdr. Janni Thermann) og Thomas Koldborg Johansen på Chachacha e. Chacco-Blue/Carinue. 

Copyright Ridehesten.com
Thomas Koldborg Johansen vandt Jysk Mesterskab for senior. Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Begge fik et nedslag i omspringning og blot 0.37 sekunder adskilte de to, hvor Thomas Koldborg Johansen endte med at vinde i tiden 43.50 sekunder. Adam Sparlund Olesen endte derfor som nr. 2. 

Copyright Ridehesten.com
Adam Sparlund Olesen og Unicorn's Love Me Tender. Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

På tredjepladsen blev det Kristian Skovrider og Tuscia Del Poggiosecco e. Prinz Clintus/Lauritz J, mens fjerdepladsen blev Gitte Dahl med Conan e. Cristo/Alcatraz. På femtepladsen blev det Stine Cassøe Jakobsen med Conchillo e. Churchill/Concorde (opdr. Anne Stoltze). 

Se resultater her. 

Læs mere om Jysk Mesterskab i næste nummer af magasinet Ridehesten. Mens du kan se flere billeder fra mesterskabet allerede i starten af den kommende uge.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner