Michaela med VS Codes R Red og Fashion Rose

En af de sidste dage i marts måned møder jeg 17-årige Michaela Navrsted, på en dag der egentlig skulle have været en flot forårsdag, men som har forvandlet sig til en dag med nærmest snestorm. Jeg er ankommet på Kumlegaard ved Roskilde, og da jeg får kæmpet mig over til stalden, med sne i øjnene og håret stående ud til alle sider, står Michaela og hendes mor, Merethe, og griner lidt af mig. Ved siden af dem står en stor flot velproportioneret sort hest, som kigger lidt skeptisk på mig, mens der lidt bag den står en lidt mindre rød hest og gumler hø og slet ikke ænser, at jeg er trådt ind og har taget halvdelen af sneen fra gårdspladsen med. Det er ikke til at tage fejl af, hvem der er dressurhesten og hvem der er westernhesten, men alligevel har de to heste og deres forskellige discipliner meget mere tilfælles, end man lige går og tror.

En helt ny verden
Michaela, som er født i tyske Riesenbeck, har egentlig altid været dressurrytter. Hun startede sin spæde karriere på en fræk lille treer-pony med det sigende navn Bad Boy, hvorefter hun fik nogle gode læreponyer, og i de sidste år af sin ponytid red hun internationalt og var med i bruttotruppen på ponyen Gee Gee 2. De seneste år har Michaela haft sine ponyer og heste stående på Kumlegaard, og da stedet tilbage i 2014 blev købt af westernryttere skete der ting og sager.

– Lige da Natasha Møller og hendes familie overtog Kumlegaard, var jeg meget skeptisk, fortæller Michaela og fortsætter: – Jeg var vant til dressurbaner, og nu lå der ofte bomme over hele ridebanen, og det var generelt helt anderledes, husker Michaela.
– Min mor fik overtalt mig til at prøve at ride en westernhest, og det var noget sjovere, end jeg lige havde troet. Jeg fik derfor mere og mere interesse for western og red i to år på læreheste, hvor jeg blev danmarksmester i både 2015 og 2016 på to forskellige heste.

En helt anden verden – og så alligevel ikke
For Michaela og hendes familie var mødet med westernverdenen også noget anderledes, end hvad de hidtil havde været vant til. I både dressur og springning bruger man normalvis samme sadel og trense, hvad end man rider træning derhjemme eller er til stævne. I western har man til gengæld en sadel man bruger til træningen derhjemme, og så en helt speciel sadel som kun bruges i stævnesammenhæng.

Vil du vide mere om Michaela? Så læs meget mere i en spændende profil af hende i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten.