Tina Lund placeret til CSI-W i Dubai

04-02-2014 13:36

Sandra Kristoffersen

Tina fik en flot 11. plads på Chalypso til World Cup kvalifikationen i Dubai

Copyright Ridehesten.com
Tina Lund med Qrispy D Ive Z

Den danske springrytter virker til fortfarende at klare sig godt i den fjerne øst og har lige samlet nye World Cup point i weekendens kvalifikation. Med nul fejl i første runde af 1,60m Grand Prixen, var hun blandt de 11 rytter der kom videre til anden runde. Den sluttede hun med ærgerlige 16 fejl, men endte op på en 11. plads. Dette har så været nok til, at Tina har kunnet opfylde FEI’s krav til en kvalifikation til dette års verdensmesterskab i Normandiet.

Dog var det først anden gang, at ekvipagen havde været ude at starte så stor en klasse. Den 23.-24. Januar havde der således været et kvalifikationsstævne i Sharjah, hvor hun ligeledes endte med 11. plads efter et nedslag i hovedrunden. Chalypso e. Chacco Blue / Sandro er nu også først 9 år gammel, så der kunne tænkes, at Oldenburgeren stadig kommer til at udvikle sig under Tina.

Desuden har Tina kunnet placere sig i torsdagens åbningsspringning på 1,35m som nr. 10 efter et nedslag. I denne klasse startede hun den 12-årige vallak Qrispy D Ive Z e Quick Star / Rebel Z.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner