Tilbage efter fødsel til uheldig stævnestart

15-07-2014 14:34

Efter ti dage tilbage i sadlen har Charlotte von Rönne startet sit første stævne. Hendes knap to måneder gamle søn var med

Ved weekendens stævne i Spangenberg i Tyskland var en flok danske springryttere til start, heriblandt Charlotte von Rönne. Det er ganske nyt at se hende på en stævneplads, da hun har holdt pause siden før fødslen af hendes søn. 

Christian von Rönne kom til verden 22. maj, og nu er hans mor tilbage i sadlen.

- Jeg begyndte at ride for cirka ti dage siden, og det er rigtig dejligt at komme igang igen. Spangenberg var mit første stævne, og jeg er super tilfreds med at kunne lægge ud med at ride et CSI3* stævne uden problemer. Jeg er glad for ikke at "have glemt det", fortæller hun og fortsætter:

-  Det var dejligt, at have Christian med til stævne - han opførte sig eksemplarisk. Tror godt han kunne lide atmosfæren.

Desværre var det en uheldig stævnestart, da Charlotte von Rönnes Cartani e.Carthago/ Landgraf I blev skadet. Søren Pedersen holdt dog den danske fane højt. I en youngsterklasse på 140 centimeter sprang han og Tailormade L'Aveu e. Lawito/ Balou du Rouet sig fredag til en tredjeplads.

Find alle resultater fra Spangenberg her.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner