Tåget springning på Tågerup

07-04-2014 10:54

En snes ekvipager benyttede lørdag lejligheden til at træne på DM-banen hos Schou Absolute Horses på Tågerup, der på dagen levede op til sit navn

Tågen lå tæt over området, og forårsvarme var der ikke noget af, men det så hverken ud til at genere heste eller ryttere.

Flere kom langvejs fra for at prøve en udendørsbane, inden de i den kommende uge tager til Zangersheide i Belgien, hvor der lige nu er Z-Tour. De fleste klubber har nemlig ikke stillet springene udendørs endnu. 

Det er først fra 28. maj til 1. juni, at der er DM i ridebanespringning på Tågerup. Der skal kåres mestre i fire aldersklasser. Der er First DM for senior og DRF-mesterskaber for young rider (U21), junior (U18) og children (børn under 14 år, som rider hest i stedet for pony).

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner