Annika Knudsen Lorentsen
Det svenske medie Hippson beretter, at P4 Östergötland har meddelt, at tre heste i går eftermiddags faldt igennem isen på en sø nogle kilometer øst for den svenske by Åtvidaberg.
Redningstjenesten blev alarmeret omkring kl. 16.00, men de havde problemer med at komme frem til ulykkesstedet, og omkring klokken 17.30 blev det meddelt, at to heste var druknet, mens den tredje selv var kommet i land, og dermed overlevede ulykken.
Det er ikke første gang i år, at heste falder igennem isen i det svenske. Nytårsaften skete det samme for to heste, men her lykkedes det redningstjenesten at nå frem og redde de nødstedte heste. Det kan I læse om her.