Super stærkt og spændende startfelt til Saab Top 10

05-11-2021 15:58

Startfeltet til Saab Top 10 Dressage er nu udmeldt, og det vil blive udgjort af nogle af verdens bedste ryttere fra Tyskland, Danmark, England, Holland, Finland og Sverige. Fra Danmark er det som bekendt Carina Cassøe Krüth og Cathrine Dufour, hvor sidstnævnte vandt Saab Top 10 Dressage i 2019

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Friends Arena i Stockholm danner igen rammen om Saab Top 10 Dressage i dagene 25.-28. november. Startfeltet byder i år på de tyske topryttere Jessica von Bredow Werndl og Isabell Werth samt titelforsvareren fra 2019, Cathrine Dufour, samt verdensranglistens nr. 8, Carina Cassøe Krüth samt de svenske topryttere Patrik Kittel og Therese Nilshagen.

Jessica von Bredow Werndl fører pt verdensranglisten med TSF Dalera BB foran Cathrine Dufour med Bohemian, og det er netop Bohemian, Cathrine tager med til Stockholm.

Verdensranglistens nr. 4 er Isabell Werth med Weihegold, som også er hendes partner ved Saab Top 10 og for at fortsætte med verdensranglisten Top 10, så ser vi også britiske Charlotte Fry i Stockholm. Therese Nilshagen ligger pt. nr. 15 på verdensranglisten med Dante Weltino.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fra Finland kommer ingen ringere end verdensranglistens nr. 20, Henri Rouste med Kontestro DB, og fra Holland kommer endnu en 'rising star' nemlig Dinja van Liere samt det mere etablerede hollandske navn Hans Peter Minderhoud. De ligger henholdsvis nr. 22 og nr. 17 på verdensranglisten.

Fredage aften ved Saab Top 10 Dressage åbnes helt spektakulært med en åben træning af de 10 topekvipager, hvor de kommenteres af Pether Markne.

Saab Top 10 Dressage.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner