Nina Marie Villadsen
For knapt et år siden anbefalede Bos beslagsmed Rene Borup, at han skulle lade Anna Volovic fra ”Classical Awareness” se på Cajo. Hun er dygtig til også at arbejde med hestene fra jorden. Hun kastede et blik på Cajos fremtoning uden sadel og sagde: Han ligner en hest med EMS. Den troede Bo ikke lige på, men Anna insisterede og viste ham billeder af heste med sygdommen, og det overbeviste ham. Heste med EMS har fedtdepoter de forkerte steder; spækkam på halsen, fedtpuder ved haleroden, bag skulderen, under maven og ved forhuden/yveret. Og alle de symptomer var tydelige hos Cajo.
Igennem foderet får hesten blandt andet sukker og stivelse, som i mavetarmkanalen bliver fordøjet til glukose, der optages i blodet. Kroppen skal derefter modtage et signal om, at glukose skal opbevares i muskelcellerne, via hormonet insulin. Jo mere glukose i blodet, des mere insulin produceres der. denne proces kan komme ud af kontrol, hvis mængden af glukose fortsætter med at stige, og stofskiftet bliver overbelastet. Bugspytkirtlen vil derefter producere mere og mere insulin, og til sidst kan det udvikles sig til type 2 diabetes (gammelmandssukkersyge).
I Ridehestens oktobernummer fortæller Bo Høstrup meget mere om Cajos sukkersyge, og du kan blive klogere på, hvordan lidelsen genkendes og håndteres.
Læs meget mere i Ridehestens oktobernummer.