Succes med ponysalgsweekend

22-10-2007 17:19

Thomas Bisgaard

12 danske og tyske konkurrenceponyer var til salg ved Danmarks første pony-salgsweekend med høj-kvalitetsponyer på Følle Strandgaard

Stutteri Følle Strandgård ved Rønde på Djursland arrangerede 12-14. oktober en salgsweekend med 12 kvalitetsponyer. Det var første gang i Danmark, at en sådan pony-salgsweekend blev arrangeret. Salgsweekenden blev til i et samarbejde med den tyske formidler af konkurrenceponyer, Markus Popp og ifølge Marie Louise Ebdrup fra Stutteri Følle Strandgaard er det ikke sidste gang. Alle ponyerne var enten placeret i S dressur eller springning, placeringer ved Bundeschampionatsfinaler eller potentiale til det højeste niveau. - Vi havde 12 ponyer i alderen 4-14 år til salg, og i løbet af weekenden blev der solgt 3, mens yderligere 4 blev reserveret, fortæller Marie Louise Ebdrup og fortsætter: - Jeg tror det må være første gang i Danmark at man har kunnet se og prøve en samling ponyer af så høj kvalitet på samme tid og sted. Sammen med Markus Popp pusles der med planer om lignende arrangementer næste år, evt. både i foråret og i efteråret. Det overvejes også at tage gode juniorheste med.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner