Stor sejr til Lars Bak i Kiel

09-10-2016 21:10

Danske Lars Bak Andersen har haft en forrygende dag ved det store internationale stævne i Kiel, hvor det er blevet til to sejre, blandt andet vandt han Den Großen Preis von Schleswig-Holstein på Carrasco 3

Copyright Ridehesten.com
Lars Bak Andersen og Carrasco 3 ved Riders Cup tidligere på året
Nyheden fortsætter efter annoncen

I fredags blev det til flotte sejre for Mathias Nørheden Johansen og Phillip Lovén, mens det i dag var Lars Bak Andersens tur til at sejre. 

Dagen startede for Lars med en sejr på Queens Dancer i en nationalspringning. Det var særdeles tæt løb mellem klassens nummer to, men det blev til en sejr efter en fejlfri runde i tiden 41,02 sekunder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Efterfølgende skulle der findes en vinder i den prestigefyldte klasse, Den Großen Preis von Schleswig-Holstein med knapt 83.000 danske kroner til vinderen. De penge tilfaldt Lars Bak Andersen, da han og Carrasco 3 var hurtigere og bedre end resten af klassen. Kun to var fejlfrie, her i blandt Lars og Carrasco, som sikrede sig sejren i tiden 32,96 sekunder, knapt 0,4 sekunder foran klassens nummer to.

Se resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner