Steen S. Blicher til nye faciliteter

14-01-2018 15:55

Den professionelle rytter Steen Steensen Blicher er pr. 1. januar flyttet til nye faciliteter

Nyheden fortsætter efter annoncen

Steen Steensen Blicher, der driver egen forretning med tilridning og uddannelse samt forberedelse og fremstilling til hoppekåring, championater, forbesigtigelse og hingstekåring samt salg af dressur- og springheste, er flyttet nordpå til nye faciliteter på Teglgården ved Egtved.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er simpelthen bare for at opgradere til noget mere praktisk og funktionelt, og så er det jo også dejligt med noget nyt, fortæller Steen, der har mange kunder i området, men også en kundekreds, der dækker det meste af landet. 

Teglgården ejes af det unge par Malene Pedersen og Sune Christesen, der har gennemrestaureret den tidligere western ranch og har bygget det gamle ridehus om til en ny stald med 42 bokse og har bygget en ny 20 x 60 m ridehal. Ambitionen er et velfungerene ridecenter med en god atmosfære og plads til alle, og således repræsenterer skaren af opstaldere forskellige ridediscipliner og hesteracer.

Copyright Ridehesten.com
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner