Sara Clement
Med omkring 650 starter og både pony- og hesteklasser på programmet var der under weekendens distriktsstævne i Ballerup mulighed for at se masser af springning på alle niveauer. I pausen mellem to springklasser lørdag eftermiddag blev et par af springene på banen pludselig sat betydeligt op, og de tilskuere der ikke havde forladt hallen til fordel for det dejligt varme cafeteria i pausen fik en unik mulighed for at se en ægte verdensstjerne i aktion; engelske John Whitaker indtog nemlig banen i nogle minutter for at afprøve en hest, som han var taget til Ballerup for at se på. Han red et par runder på nogle af springene og fik dem sat op undervejs, og herefter blev banen igen sat ned til LB-højde, så den næste klasse kunne starte. Hos hestene var der både LC, LB, LA og MB springning på programmet. Desuden var der en masse U-klasser, så både heste og ryttere fik mulighed for at få vigtig baneerfaring med hjem fra stævnet. I går, lørdag, gik sejren i LC til Bianca G Bagge på Carte d'Or, mens Caroline Bundgaard og Twister W. vandt LB. I LA gik sejren til Karina Skou Truelsen og Qunnie, som også blev treere i lørdagens MB. Karina nøjedes ikke med tredjepladsen men red også placeringen som nummer ét i hus i MB; denne gang på Caddie. Søndag red Mette Maj Arnung og Mondea Byager en førsteplads hjem i LB, og i LA sejrede Tine Jakobsen på Lykkesgaard La Colline. Sidstnævnte ekvipage sikrede sig endnu en placering samme dag, idet de blev nummer to i MB. Denne klasse blev vundet af Katinka Clausdatter Worsøe, der red på Webster. Ponyerne dystede ved stævnet i LB og LA. Lørdagens LB for kat. II og III vundet af Annemarie Lodberg og Silver Jawos, mens Sarah Olesen og Lotusblume tog sig af sejren hos I'er ponyerne. I LA gik sejren hos de to mindste ponykategorier til Anna Victoria Weilsby der red på Sörgårns Dik-Dik, og hos kat. I red Ann-Sofie Dalsgaard Klausen og Nando sig til sejr. Søndag tog Lina Klittegaard og Tintin sig af sejren i LB for kat. II og III og blev nummer to i LA, der blev vundet af Charlotte Torp på Oldcastle Misty. Hos I'erne var Lærke Olesen og Ringwood Wispa suveræne, idet de red førstepladsen hjem i både LB og LA. Se alle resultaterne fra stævnet via linket i boksen under billederne.
Alle billederne fra stævnet kan ses her på Ridehesten.com fra på tirsdag