Springlandsholdet klar til Nations Cup i Linz

04-05-2017 18:47

I morgen fredag kl. 16.00 indtager Thomas Sandgaard, Andreas Schou, Thomas Velin og Søren N. Pedersen og deres heste springbanen i Linz for at repræsentere Danmark i 2. division af FEI Nations Cup 2017

Copyright Ridehesten.com
Thomas Velin med Chopin Van Het Moleneind
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det bliver en særdeles spændende omgang, når det danske landshold i morgen rider om årets første point i 2. division af FEI Nations Cup.

Det danske hold, der skal repræsentere Danmark i den firestjernede kvalifikation ved Linzer Pferdefestival i Østrig, består af Thomas Sandgaard, Andreas Schou, Thomas Velin og Søren N. Pedersen, mens Thomas Dresler er reserve.

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Følg med fredag
Når Nations Cup skydes i gang fredag, stiller 13 hold til start kl. 16.00, hvoraf de 8 bedste hold går videre til anden runde, der løber af staben kl. 18.30, og kan følges direkte på FEI TV.

Landstræner Lars Pedersen fortæller til Ridehesten.com, at Belgien og England desævrre er rykket ned i anden division, og begge lande er stærke konkurrenter, så det bliver svært at slå dem i kampen om de to finale pladser, men målet er at holde Danmark i top 5, for ellers får vi ingen invitationer til de mange kvalifikationsstævner, lyder det fra landstræner Lars Pedersen.

Koncept for FEI Nations Cup
Verden er inddelt i seks ligaer, hvor den europæiske liga er inddelt i 1. og 2. division. Her starter Danmark i 2. division, hvor 17 nationer konkurrerer om kvalifikation til den endelige finale i FEI Nations Cup samt oprykning til 1. division. Finalen afvikles i Barcelona i september.
Den bedste nation i 2. division rykker op i 1. division og er samtidig kvalificeret til finalen. Det næstbedste land i 2. division er også kvalificeret til finalen, hvor der er mulighed for oprykning til 1. division, hvis man placeres i top 8 ved finalen.

Torsdag aften vil der ske lodtrækning om startsrækkefølgen.  Man kan følge stævnet på deres hjemmesidde HER, ligesom at Ridehesten.com løbende vil komme med opdateringer fra Nations Cup. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner