Thomas Bach Jensen
Hingsteføllet med katalognummer 11, Stenagers Ben Hur e. Borsalino/ Florenciano/ Sandro Hit, er et særdeles velfungerendeføl af spændende og moderne præstationsafstamning, og så er moderen en ung hoppe af usædvanlig høj kvalitet.
Mormoderen Stenagers Santana er mor til Stenagers Welina, der har vundet flere dressurchampionater i USA, og til Stenagers Wyatt Earp, der blev nr. 4 ved Dansk Varmblods Unghestechampionat i 2017 med 855 point. Santana er også mor til hoppen Stenagers Donna, der er mor til bl.a. UVM-hesten Kamar’s Don Noir Hit og flere hingste udtaget til Herning
Santana er således mormor til mange succesfulde heste, heriblandt også toppristager på Elitefølauktionen, Stenagers Franzeska. Oldemoderen Stenagers Latoya er guldmedaljehoppe og ligger bag en række højtkårede hopper og succesfulde dressurheste.