Søren Hove Nielsen er ikke mere

22-02-2021 10:23

En stor hestemand er gået bort. Tidligere auktionarius og avler i Dansk Varmblod, dommer i Dansk Oldenborg Avl mv., Søren Hove Nielsen døde natten til lørdag

Nyheden fortsætter efter annoncen

Søren Hove Nielsen tidligere ansat som stambogsfører hos Landsudvalget for Heste (SEGES) og kendes af mange som Dansk Varmblods auktionarius i starten af nullerne og dommer i Dansk Oldenborg Avl.

Han var en meget engageret hestemand, der elskede at diskutere hesteavl. Han var selv en passioneret og entusiastisk hesteavler, og han havde fingrene i en af de hoppestammer, der sidenhen har fået stor betydning i Dansk Varmblod.

Sammen med sin tidligere samlever, Marianne Balsby, har han avlet med Jytte og Hans Knudsens hoppestamme og været med til at lave nogle af de stamhopper, der ligger bag den succesfulde avl hos bl.a. Henrik Hansen, Solrød. Marianne ejede hoppen Pastorale sammen med Tove Møller Nørgaard, og de avlede også sammen hoppen Padame, som Tove og Ove Møller Nørgaard, Auning, har haft enorm succes med.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Søren har de seneste år kunne glæde sig over at følge stammens succesfulde efterkommere som bl.a. guldmedaljehoppen Fiontina, den tredobbelte UVM-vinder og Grand Prix-hest Fiontini og guldmedaljehingsten Blue Hors Zackerey.

Søren har levet et liv, hvor han har brændt for hesteavlen, og samtidig har han kæmpet med store personlige udfordringer, der har gjort, at livet ikke altid var let. Han døde på grund af en blodstyrtning natten til lørdag i den forgangne weekend.

Æret være Søren Hove Nielsens minde.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner