I morgen søndag deltager intet mindre end seks danske ekvipager i medaljekampen ved UVM i dressur i Verden, når der er finale for 5-års og 7-års heste. De danske dommere Susanne Baarup og Kurt Christensen dømmer hhv. 5- og 7-års
Marianne Helgstrand og DV-hesten Elverhøjs Raccolto har hidtil opnået bedste danske resultat. I morgendagens finale starter de tredje sidst. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
På stævnepladsen i Verden er der i dag lørdag blev talt dansk overalt på stævnepladsen, og mon ikke der er mindst lige så mange danske på plads på lægterne i morgen søndag til de finaler, hvor det danske hold er repræsenteret af seks ekvipager, hvilket er halvdelen af de 12 udtagne.
Finalen for 5-års starter kl. 8.30, hvor en dansk ekvipage lægger ud:
Kl. 08.30: Dennis Kjær og guldmedaljehoppen Polka Fascination M e. Fürstenball/ Sandro Hit, opdrættet og ejet af Sanne Mathiasen
Kl. 09.50: Eva Möller/GER og Global Player e. Grand Galaxy Win/ Blue Hors Don Schufro, opdrættet af Henrik Hansen og ejet af opdrætteren, Helgstrand og Schockemöhle
Kl. 10.00: Eric Guardia Martinez/ESP og Tophøjs Diadora e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Don Romantic, opdrættet og ejet af Anette Nilausen og Niels-Jørgen Johansen
Kl. 10.50: Jeanna Högberg/SWE og avlshingsten Hesselhoej Down Town e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Zack, opdrættet af Hans Jørgen Hoeck og ejet af Helgstrand Dressage
Kl. 12.00 starter finalen for 7-års heste, hvor danske ekvipager og danske ryttere på udenlandske heste er rigt repræsenteret:
Kl. 13.30: Andreas Helgstrand og Queenparks Wendy e. Sezuan/ Blue Hors Soprano, opdrættet af Kurt Gosmer og ejet af Helgstrand Dressage A/S
Kl. 14.00: Anne-Mette Strandby Hansen og Eternity e. Escolar/ Sir Donnerhall I
Kl. 14.10: Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Touch of Olympic L e. Blue Hors Don Olymbrio/ Fidermark, opdrættet af Anja & Jan Petersen og ejet af Blue Hors ApS
Kl. 14.20: Marianne Helgstrand og Elverhøjs Raccolto e. Sezuan/ Sandro Hit, opdrættet af Berith Nielsen og ejet af Helgstrand Dressage A/S
Kl. 14.40: Andreas Helgstrand og Jovian e. Apache/ Tango
I dommerpodiet har vi i morgen to danskere, en i hver finale, nemlig Susanne Baarup i 5-års finalen og Kurt Christensen i 7-års finalen. Vi har talt med de to meget erfarne dommere i dag. Hør dem fortælle her.