Skal du se Six Bar ved Riders Cup?

06-09-2022 12:42

Christine Krogh Frausing
Skribent

Fra på torsdag afholder Riders Cup landsstævne i springning, hvor du blandt andet kan opleve Six Bar, S* 145 cm, finale i Walber Cup og meget mere 

Copyright Ridehesten.com
Martin Neergaard og Corthina. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne uge byder Riders Cup velkommen til fire dage med springning på højt niveau, hvor du kan opleve lidt af det hele.

Torsdag starter ud med lidt mindre opvarmningklasser, og derudover bliver der afviklet en kvalifikation af PAVO og DRF's Unghestechampionat for 4-, 5-, og 6-års heste. Her er tilslutningen rigtig stor, og blandt andet for 4-års er 39 heste meldt til start. 

Fredag aften bliver der spænding ud over det sædvanlige, da der afholdes Six Bar, hvor der indtil nu er 7 tilmeldte ryttere. 

Lørdag bliver der skruet en smule op for højden i de almindelige klasser, hvor der skal springes S* 145 cm, her med 22 tilmeldte ekvipager. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Søndag afsluttes med finalen i Walber Cup, hvor 7 hold ud af de 8 der er kvalificeret, indtil nu er meldt til start. 

Det er ligeledes lykkes Riders Cup at skaffe en helt ny springbane, i form af en masse sprit nye spring. De fleste af springenes design er aldrig set andre steder, og det bliver derfor et helt nyt udtryk banen kan give. Få et smugkig på de mange flotte nye spring nederste i artiklen. 

Der er derfor mange spændene ting på programmet i weekenden, og skal du ikke selv ride stævnet, er det bestemt værd at ligge vejen forbi.

Find startlister for stævnet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner