Shane sejrede i Grand Prixen

23-10-2010 20:11

Britt Carlsen

JBK Odense | Tre danske ryttere var fejlfrie i hovedspringningen i First Horse Gand Prix, hvor der var 280.000 kr. at ride om
Copyright Ridehesten.com
Shane Carey sejrede i Grand Prix klassen ved JBK Horse Show. (Foto: RIdehesten)

Svenske Viveca Lundbäck kom til omspringningen med 4 fejl, men da Grand Prix klassen blev afviklet som "Winning Round" startede alle med 0 fejl. Det benyttede Lundbäck sig af, hun satsede 100% - hun havde alt at vinde, og den satsning lykkedes, hun satte konkurrenterne under maksimalt pres med en fejlfri og hurtig runde i tiden 33,78 sekunder. Den første danske deltager Charlotte Lund og Cartani leverede en flot, fejlfri runde, men hun lige netop ikke hurtig nok til at gå forbi svenskeren - og sluttede på 5. pladsen. Det var til gengæld irske Shane Carey og Lancero, de standsede uret på 33,41 sekund. Flere ryttere forsøgte at komme forbi Shane, men uden held. Emilie Martinsen og Caballero red en sikker og overbevisende fejlfri runde uden at satse og de kom i mål i en tid der rakte til en 7. plads. Publikum red med Marie Moesgaard, der var fejlfri og hurtig og på den sidste linje gispede og hujede publikum. Jublen fik næsten taget til at løfte sig, da hun red fejlfrit over målstregen i en tid, der rakte til en 3. plads. Shane Carey's tid holdt til det sidste, og dermed stod Linnea Ericssons irske kærreste som vinder af klassen.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner