Britt Carlsen
I dagens løb har de danske varmblodsheste været ude af boksen for at træne på opvarmningen og inde på VM-stadion forud for UVM i Verden.
Her til aften var sidste års verdenesmester for 5-års heste DV-hingsten Sezuan e. Blue Hors Zack redet og Dorothee Schneider også på banen for at træne. I lighed med sidste år brugte Sezuan lige lejligheden til at brøle af konkurrenterne på vej ind på stadion, mens han lagde adskillige centimeter til sin i forvejen anseelige højde. Efter endnu et par bestemte vrinsk for at gøre opmærksom på sig selv, arbejde han elektrisk under Dorothee Schneider, mens han blev fulgt af adskilligen øjenpar banen rundt.
Startlisten til 5-års kvalifikationen er nu klar. Det er DV-hesten JJ Day-Lights Jackpot e. Johnson (opdr. Katja Madsen) som har første start kl. 9 med portugisiske Frederico Mexia de Almeida.
Kl. 10,58 rider Thomas Sigtenbjerggaard på banen med Vincent Maranello efterfulgt af Severo Jurado Lopez og Fiontini. Kl. 11.22 DV hesten Sandæks Rio-El e. Skovens Rafael (opdr. Inger Kjeldgaard) for Norge med Elise Klaesson i sadlen, og kl. 11.30 rider Andreas Helgstand på banen med Fiontina. Sidste danske par er Egebjerggaards Dutchmann redet Astrid Therkildsen Grøn kl. 15,02.
Se listen her.