Selma misser EM-finale

01-08-2025 14:24

Annika Knudsen Lorentsen

På krævende baner ved EM for pony i Le Mans, har Selma Hundborg Dresler leveret gode runder, men desværre med flere nedslag. Det betyder, at hun ikke bliver blandt de ekvipager, der skal ride søndagens individuelle finale

Copyright Ridehesten.com
Selma ved NM sidste år. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Selma Hundborg Dresler er eneste danske ponyrytter til start ved EM for pony i springning, som afholdes ved denne uges mesterskabsstævne i franske Le Mans. 

Med sig har Selma den 9-årige Lady Crown e. Crown Z/Candor Z, og både i går og i dag har ekvipagen været i aktion ved mesterskabet. I går blev det til 8 fejl ved mesterskabets første runde, hvilket I kan læse mere om her. 

I dag var tid for holdfinalen over to runder, hvor også de individuelle ryttere, der ikke er en del af et hold, skulle til start i kampen om de individuelle finalepladser til søndag. Efter gårsdagens runde lå Selma placeret som nr. 32, og dermed skulle hun avancerer i den samlede stilling i dag, hvis hun skulle sikre sig en finaleplads. 

Copyright Ridehesten.com
Selma Hundborg Dresler og Lady Crown ved Falsterbo Horse Show 2025. Foto: Falsterbo Horse Show/ Josefin Wahlberg
Nyheden fortsætter efter annoncen

Desværre blev det igen i dag til fejl for den danske rytter, som i begge runder indkasserede 8 fejl. Det betyder, at Selma slutter årets mesterskab med sammenlagt 24 fejl og en samlet 33. plads. 

Da det kun er de 60 procent bedste af de de i alt 45 ekvipager, der har været til start i mesterskabet, der kommer i den individuelle finale, er Selma ikke kvalificeret. 

Selma har mulighed for at ride en farewell-konkurrence i morgen lørdag, som er åben for de ekvipager, der ikke kvalificerede sig til den individuelle finale. 

Resultater fra mesterskabet. 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner