Så er der avleraften på Ask

09-05-2016 12:29
Avl

I morgen aften er Stutteri Ask på Fyn vært for et avlsarrangement, hvor stationens hingste vil blive fremvist, og der samtidig vil være mulighed for at se flere afkom efter dem. Stutteriet byder på forfriskninger

Tirsdag den 10. maj kl. 18.00 slår Stutteri Ask dørene op til avleraften, hvor alle er velkommen til en hyggelig aften i avlens tegn. Hingstestationen vil vise deres springheste og ligedes præsentere afkom efter hingstene.

- Særligt vil vi gerne vise vores nye 4-årige avlshingst Humberto Ask e. Cornet Obolensky frem for interresserede avler, understreger Stutteri Ask.

Aftenen starter kl. 18.00 i gårdspladsen på Schelenborg Gods (Fynshovedvej 417, 5390 Martofte). Efter velkomst vil stutteriets føl blive vist løse på den udendørs sandbane, hvor chefberider Søren Møller Nielsen vil fortælle lidt omkring dem. Vejrudsigten forudsiger solskin, og derfor går turen denne lune forårsaften videre til havefolden, hvor 1-3 års hingste og vallakker går på sommergræs. Turen fortsættes til folden med 1-2 års hopper og derefter køres i bil til Kristiansminde, hvor enkelte unge afkom efter stutteriets hingste vil blive vist under rytter, og hingstene selv vil blive vist for hånd. Bl.a. vil han her kunne se Humberto Ask under rytter. 

Efter den omfattende fremvisning af spændende hingste og afkom byder Stutteri Ask på grillpølser, øl og sodavand samt mulighed for en god avlersnak. Arrangementet er gratis og åbent for alle.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner