Ryttergallan peger på svenske stjerner

26-11-2015 12:58

Det svenske rideforbund har netop afholdt det store Ryttergalla, hvor en række topryttere og nye talenter har modtaget priser

Copyright Ridehesten.com
Patrik Kittel og Deja i Falsterbo 2015.

Når det svenske rideforbund uddeler priser ved det store Ryttergalla, gælder det både årets navne og morgendagens navne i sportens forskellige discipliner, og det gælder ryttere og kuske såvel som heste, avlere, ridelærer, rideskoler og hestepassere. Der er også priser som Årets Komet og Årets Ildsjæl.

Prisen som Årets Avler gik i år til Marie Haward, der bl.a. har avlet den vidunderlige 11-årige dressurhoppe Deja e. Silvano/Don Schufro, der ligger nr. 10 på verdensranglisten og rides af Patrik Kittel, der for andet år i træk vandt prisen Årets Dressurrytter. Ekvipagen stiler mod OL 2016 i Rio, og tilmed har Marie Haward opdrættet Dejas datter Diva e. Richfield, som i en alder af 7 år går international lilletur med Patrik Kittels hustru, Lyndal Oatley. Endvidere indstiftede Patrik Kittel i år en ny pris, Årets Kæmpe, som går til en særligt udfordret rytter. 

Copyright Ridehesten.com

Læs alt om årets vindere på Tidningen Ridsport.

 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner