Thomas Bach Jensen
Det er DV-hestene Atterupgaards Cassidy, Glock's Zonik, Gørklintgaards Dublet, Lonoir og Smeyers Molberg (Atterupgaards Molberg), der har sikret Dansk Varmblod en femteplads på verdensranglisten for dressurhesteavlsforbund.
Mens Atterupgaards Cassidy e. Caprimond/ Donnerhall (opdr. Atterupgaard) er den mest vindende DV-dressurhest, så er det i springning Harry K e. Equest Carnute/Robin Z II (opdr. Søren Knudsen), og i military Diva de Vision e. Contendro/ Miner's Lamp xx (opdr. Ken Mørk & Vivan Ryslinge), der er de mest vindende DV-heste.
De mest vindende avlsforbund i hver af de tre olympiske discipliner vil blive hædret på WBFSH's årsmøde i Budapest i december, mens de tre ranglistevinder fra avlerranglisten vil blive hædret ved CHI Geneva ligeledes i december, hvor de vil få overrakt et Rolex ur.
De tre avlere er hollandske P. Crum for opdræt af dressurhesten Verdades (KWPN) e. Florett As/ Goya med 2714 ranglisteppoint, hollandske M.M.A. Everse for opdræt af springhesten Zinius (KWPN) e. Nabab de Rêve/ Kannan med 1620 ranglisteppoint og belgiske A.M.C.M. van Bezouw for opdræt af militaryhesten Z (ZANG) e. Asca/ Babouche van het Gehucht Z med 310 ranglisteppoint.
Toppen af avlsforbundenes ranglister tegner sig således:
Dressur
1. 13745 – Koninklijk Warmbloed Paardenstamboek Nederland (KWPN)
2. 13407 – Hannoveraner Verband e. V. (HANN)
3. 12749 – Westfälisches Pferdestammbuch e.V. (WESTF)
5. 12465 – Danish Warmblood Society (DWB)
Springning
1. 8621 – Koninklijk Warmbloed Paardenstamboek Nederland (KWPN)
2. 7390 – Belgisch Warmbloedpaard v.z.W. (BWP)
3. 7034 – Stud Book du cheval Selle Français (ANSF)
21. 1646 – Danish Warmblood Society (DWB)
Military
1. 1470 – Koninklijk Warmbloed Paardenstamboek Nederland (KWPN)
2. 1373 – Irish Sport Horse Studbook (ISH)
3. 1235 – Stud Book du cheval Selle Français (ANSF)
23. 230 – Danish Warmblood Society (DWB)
Rolex/WBFSH ranglister for avlere og avlsforbund.