Rikke Dupont og Romanova topplaceret

08-08-2014 15:25

Danske Rikke Dupont og den 4-årige hannonveranerhoppe Romanova opnåede i dag en delt andenplads i et gigantisk 4-års hold i Verden

I et kæmpe hold på 79 4-årige dressurhopper og -vallakker blev danske Rikke Dupont og den 4-årige hannonveranerhoppe Romanova e. Blue Hors Romanov/ Danone, der er opdrættet af den tyske avlerfamilie Schwierking og ejet af Dupont, Hansen og Helgstrand, gruppevinder og indtog samlet en delt andenplads. Hoppen opnåede karakteren 9,5 for trav, 9,0 for galop, 7,5 for skridt, 9,0 for uddannelse og 8,0 for eksteriør, hvilket sammenlagt gav 8,60.

Klassens ni bedstplacerede heste går videre til morgendagens finale for 4-årige hannoveranske dressurheste (hopper og vallakker). Flot placeret i det enorme felt var også den danskavlede og -ejede hoppe, Donna Elena e. Blue Hors Don Schufro/ Bolero fra DMJ Horses v/ Dorthe M. Jeppesen og redet af tyske Johannes Westendarptil en fjerdeplads i sin gruppe men den utaknemmelige placering som nr. 10 sammenlagt og dermed netop ikke med i finalen imorgen.

Se klassens resultat HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner