Rikke Dupont og Romanova sejrede

12-08-2014 13:51

Den 4-årige danskejede hoppe Romanova sejrede i hannoveranerchampionatet i søndags med danske Rikke Dupont i sadlen

Rikke Dupont og Romanova gentog søndag sejren i hannoveranerforbundets finale for 4-årige dressurhopper og -vallakker under UVM-stævnet i Verden. Ekvipagen, der tidligere på sæsonen har vundet Blue Hors Dressurchampionat for 4-års, blev fredag nr. 2 i hannoveranerforbundets kvalifikation med 8,60 point.

Den 4-årige hannonveranerhoppe Romanova e. Blue Hors Romanov/ Danone, der er opdrættet af den tyske avlerfamilie Schwierking og ejet af Dupont, Hansen og Helgstrand, sejrede i søndags i finalen med sin medejer Rikke Dupont i sadlen. Det blev 9,5 for trav, 9,5 for skridt, 7,5 for galop, 9,5 for eftergivenhed og 8,0 for samlet indtryk, hvilket sammenlagt gav 8,80.

Se klassens resultat HER

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner