Mette Schmeltz Pedersen, deltager i artikelkonkurrence
Qludy er den eneste danskavlede dansk varmblodsspringhest nogensinde, der har gået EM, VM og OL i dansk eje og med dansk rytter, og for det er blevet tildelt Dansk Varmblods fortjenstmedalje i guld. Han gik på højeste plan i et helt årti, overkom skader og var fit til stadig at starte 150 cm-klasser, efter han var fyldt 20 år. Historien om Qludy er her sammensat af informationer fra forskellige kilder, dog primært i samtale med hans rytter gennem hele karrieren, Lone Kroman.
Dressurhest?
Qludy var avlet af familien Merrild, og blev som 2-års i 1977 købt af Kaj Rosenlund, der ejede ham gennem alle årene. Han var oprindeligt døbt McCloud, med startbogstav M ligesom alle øvrige afkom i hoppefamilien, men i daglig tale blev det til Qludy, siden også på papiret. De første intentioner var, at han skulle være Kajs dressurhest, for hesten var en let type med lange ben og gode gangarter, men Qludy lod hurtigt forstå, at den beslutning skulle revideres: Energiniveauet var tårnhøjt og tålmodigheden tilsvarende lav hos den unge hest. Lone afprøvede ham på springbanen, og det viste sig som en meget bedre hylde at havne på.
Han var efter Tasano, mf. Guter Gast XX og mmf. Ibrahim Bregnør, dvs. trakehnerblod (svensk), engelsk fuldblod og solid oldenborger. Eksteriørmæssigt landede han et sted mellem forædlet oldenborg og forstærket trakehner: Kulsort, 171 cm i stangmål, slank sporty type og med stærke led og ben, iltert temperament på banen, men rar og omgængelig til hverdag. Måske var han ikke udpræget harmonisk set ud fra et kåringsperspektiv, men velrejst og særdeles funktionel.
Lone og Qludy blev danske mestre tre gange i hhv. 1986, 1988 og 1990, nordisk mester i 1991, vandt en DM-bronzemedalje i 1987 og yderligere mesterskabsplaceringer, hvis antal fortaber sig i historien, ligesom antallet af runder i S-klasser generelt er ukendt, men i hvert fald flere, end nogen kan huske.
Modig som få
De forædlende elementer i stamtavlen; trakehner, engelsk fuldblod og en lille smule arabisk blod gav både styrker og svagheder. Qludy var modig som få og havde fysikken til at springe alt uanset angrebsvinkel eller afstand. Han var aldrig fej og bakkede aldrig af. Kom man skævt på en forhindring, satte han af. Passede afstanden ikke, satte han af. Han havde et drive fremad, der til tider kunne være lidt vanskeligt at holde tilbage og en kæmpe galop, der i de tidlige år gjorde, at han insisterede på at gå et galopspring på en afstand, der var normeret til to. Selv landstræner Karsten Huck havde nær opgivet at lære ham det.
Det varme blod gav ham til gengæld også den ulempe, at havde han først lavet en fejl og pillet en bom, begyndte adrenalinen at bruse, og han blev sværere og sværere at holde igen, hvorved fejlene kunne tikke ind lige så hurtigt som sekunderne. Så i begyndelsen af karrieren var det alt eller intet: Enten en 0-runde eller helt ubeskriveligt mange fejl.
Vendepunktet kom med et skift af landstræner, der foreslog en lidt anden ridestil i let sæde og mere frihed til at lade hesten gå selv. Det passede herren rigtigt godt, og der blev herefter meget langt mellem de forfærdelige runder.
Så langt tilbage man kan tjekke i FEI's database (OL 1956 i Stockholm) har Danmark til dato sendt fire atleter til OL i ridebanespringning:
Barcelona 1992:
Sydney 2000
Athen 2004:
Tokyo 2021:
Landsholdet
Qludy var landsholdsaktuel i en lang årrække fra han vandt sit første DM i 1986 til efter OL i 1992, og hans konsistente præstationer var medvirkende til den store udvikling, som dansk springsport oplevede i perioden, hvor det blev muligt for Danmark at stille hold til de største mesterskaber (1990 og 1991).
Første deltagelse var til europamesterskabet i St. Gallen i Schweiz i 1987, og ekvipagen havde egentlig modtaget en forhåndsudtagelse til OL i Seoul i 1988, som den første springekvipage i moderne tid, men efter et forvirrende forløb med manglende kommunikation blev rejsen alligevel ikke til realitet. Siden fulgte VM i Stockholm 1990, EM i La Baule i Frankrig 1991 og OL i Barcelona 1992 samt World Cups i Helsinki og Berlin, hvor Qludy var fejlfri i hovedspringningen.
– Qludy og jeg ramte lige ned i en periode, hvor dansk springsports talent og ambition faldt sammen med muligheder og ressourcer. Det var sjovt og lærerigt, og selvom vi lavede mange begynderfejl på internationalt niveau, kan jeg se, når man kigger tilbage, at vi på landsholdet havde gang i noget større, reflekterer Lone Kroman og fortsætter: – Det er interessant, og det gør mig glad at tænke på, at Qludys stabilitet var med til at presse konkurrencen op, så niveauet herhjemme blev hævet væsentligt og dermed lagde grundlagt for, at et bredere udsnit af danske ryttere begyndte at begå sig i Europa.
Idolstatus
Lones og Qludys succes i den periode bevirkede, at Lone blev et stort idol for mange teenagepiger rundt omkring på rideskolerne. Hidtil havde sporten været domineret af mænd. Sammen med andre kvindelige ryttere som Liselotte Ternvig, Lisbeth Stribolt, Merethe Jensen og et par stykker mere, løftede de barren, for hvad små piger kunne drømme om, højere op end nogensinde før.
Udenlandsk Interesse
Qludy var to gange på vej til at blive solgt til udlandet. Den første gang var han i spil for en tysk toprytter, der søgte en hest, der kunne matche de engelske Milton, Apollo, og hvad de ellers hed dengang. Qludy var med i opløbet, men blev valgt fra i sidste forhandlingsrunde. Anden gang til USA, hvor et par småskavanker (erhvervet i nedslaget på vandgraven på den olympiske bane i Barcelona) spændte ben for handelsundersøgelsen. Om han faktisk ville have kunnet konkurrere i den absolutte top, fandt vi aldrig ud af, men godt det samme, for Qludy forblev i Danmark, og småskavanker eller ej fortsatte han sin karriere ufortrødent på de danske baner og blev ved og ved med at lægge pres på langt yngre ekvipager.
Genetisk opskrift på toughness
Hvad er så den genetiske opskrift på en sådan "toughness"? Her er samlet en række facts, der kan være med til at tegne et billede:
Qludys far var Tasano, en danskavlet hingst lavet på klassisk, svensk blod med en del trakehner i. Tasano var efter Rousseau, der bidrog med en lille dråbe arabisk blod, og en generation længere ude findes Herzog, hvis bedst kendte afkom er Marzog (der i øvrigt også havde tysk fuldblodsmorfar ligesom Qludy). Herzog var mere end halvbror til Herrscher, der virkede som forædler i holsteneravlen, og hvis blod har haft kæmpe betydning i Holland gennem sønnen Amor. Tasanos mor, Eliza, blev dobbelt hingstemor, idet hun også bar Elizar, verdensberømt som far til May Sherif.
Tasano selv var B-hest i dressur og producerede både dressur- og springheste, herunder også OL-deltager Bayard (Lene Hoberg). Ifølge Liselotte Ternvig, professionel springrytter gennem 40 år, var Tasano-afkom følsomme heste, der krævede følsomme ryttere, og hun red meget gerne selv på dem. De var måske i virkeligheden forud for deres tid og ville også kunne begå sig i nutidens sport.
Qludys mor Mascot var en halvblodshoppe på en vestjysk oldenborghoppestamme. Qludys helbror Matello (Annica Christoffersen) gjorde det ganske godt i springning på landsplan, og Mascot gav yderligere et par hopper, hvoraf barnebarnet Madonna senere blev hingstemor med hingsten Maneur e. Schwadroneur/ Picandt), avlet af Karen Hansen.
Morfar var Guter Gast XX, en tyskavlet fuldblodshingst, hvis afkom Lone mindes som overordentligt livlige. Han har virket i både den danske og den tyske oldenborgavl og ses f.eks. i sjette generation på de tre tyske helbrødre Morricone I, II og III. Af hans danske afkom gik to international springning, Twiggie Gast (Henrik Gundersen) og Duke (Søren Knudsen), og han står som morfar til halvbrødrene Monsieur e. Löwenbrau (Charlotte Bredahl) og Dempsey e. Dan Senator (Anne van Olst), der har gået hhv. OL og VM i dressur.
Som en sidste krølle på denne redegørelse, skal nævnes en verdensberømt hingst, der ligesom Qludy indenfor de første tre generationer i afstamningen indeholder Eliza og Guter Gast XX i kombination med trakehner- og oldenborgblod, nemlig Kyra Kyrklunds Matador.
Med alle de præstationer bag sig, spørger man sig selv: Hvad blev der af det blod? Hvorfor kom det ikke med ind i det nye årtusinde? Det logiske svar er, at det er blevet udkonkurreret af andre blodlinjer. Måske det var for levende, måske det var for uforudsigeligt, måske de tyske forbund var bedre til at konsolidere deres krydsninger, måske det bare ikke længere var på mode. Det svenske blod, der var så populært i hele Europa i 1970’erne, led jo samme skæbne.
Qludys Svanesang
Qludy sprang sin sidste MA som 22-årig uden sved på panden og kunne nok have været blevet ved, hvis ikke livet havde slået kolbøtter for menneskene i hans verden. En egentlig afskedsceremoni var ikke så moderne i halvfemserne, men han blev hyldet i forbindelse med Dansk Varmblods hingstekåring i 1997, hvor han blev tildelt forbundets fortjenstmedalje i guld.
Tilbage står, at Qludy var ét af de bærende elementer i udviklingen af dansk springsport i sin tid, og han må betegnes som én af de største, hvis ikke den største stjerne i sin generation.
– Qludy definerede i høj grad mit liv og min karriere, og jeg er overbevist om, at han også ville være konkurrencedygtig den dag i dag med sit mod og sin fysik. Jeg var bare ikke dygtig nok til at bringe ham helt til tops internationalt. Det var jo også en læringsproces for mig, siger Lone Kroman og runder af: – Qludy er den bedste hest, jeg har haft, og jeg er meget taknemlig for den gamle dreng.
Kilder:
Hippologisk Tidsskrift 6/90 s. 18-20
Hippologisk Tidsskrift 2/91 s. 9
Hippologisk Tidsskrift 12/91 s. 36
Hippologisk Tidsskrift 4/97 s. 7
Dansk Rideårbog 1988 s. 7
Dansk Varmblod Hingstestambog 2 - 1982 s. 204-5
FEI Database
SEGES Hestedata
“Carbonado”, udgivet af wikipedia.com [Tilgået senest d. 14-11-2022]
I midten af oktober lancerede vi for første gang nogensinde hos Ridehesten en artikelkonkurrence. Vores ønske var at få en masse kreative og spændende artikler, som kunne give et anderledes indblik i hesteverdenen end vores vanlige artikler – det har vi i den grad fået.
Kravene var, at man skulle indsende en artikel på mindst 500 ord, der belyste en side af hesteverdenen, og som både var aktuel og spændende.
Alle artikler skulle læses igennem og efter grundige overvejelser fandt vi de tre bedste.
Hovedpræmien er en udgivelse i februar-magasinet, mens anden- og tredjepladsen får deres artikel udgivet på nettet, og ydermere er der gavekort til Ridehestens webshop til top-3. Her bringer vi som bekendt Astrids artikel, som netop kom på tredjepladsen.
Nød du at læse Mettes artikel? Så glæd dig, for første- og tredjepladsen i vores artikelkonkurrence er på vej, og vil snart kunne læses i henh. Ridehestens februar-magasinet og her på nettet.
