Ponytiden er slut! Hvad gør vi nu?

18-12-2016 14:27

Cand. Mag. Lisbet Becker-Christensen

For de 16-årige ryttere lakker ponytiden mod enden. Ved årsskiftet er det slut med at ride stævner på yndlings ponyen, og for nogle betyder det et ufrivilligt farvel til en god kammerat, og et uoverskueligt skift til hest. Men der findes en mellemvej.

Copyright Ridehesten.com
Avlshingsten Stald Kiels Jargon til Kommunemesterskab
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ponytiden er ved at være slut. Det sidste år har for mange været rigtig travlt for både ponyryttere og forældre med kørsel og deltagelse til et utal af ponystævner landet rundt for at nå, og atter nå så mange resultater og gode skønne ture og oplevelser med deres ponyer som overhovedet muligt. Mange har måske også redet landsstævner og været en del af toppen og pludselig er det slut ved årsskiftet, og ponyerne skal modvilligt sælges videre, så en ny lille rytter kan starte forfra.

 

Hvad gør vi nu?

Et spørgsmål ponyryttere og forældre stiller sig selv lige nu. Mange ponyryttere er langt fra mættet, de føler sig på toppen, er godt ridende og vil gerne videre. Men springet er stort, for samtidig er man lige gået i gang med gymnasier og videregående uddannelser, som pludselig også laver om på hverdagen med mange lektier, nye venner, ekstra travlhed med nye forventninger og aktiviteter.

Drømmen om at fortsætte med at ride på højt plan buldrer, men hvad skal man ride på?  Juniorårene er knappe og meget hurtigt overstået med mindre, man måske har været så heldig at finde en hest inden ponyen er solgt og stille og roligt har vænnet sig til at ride hest i stedet for pony.   Den rette hest kan også være rigtig svær at finde, da vi alle ved, at en uddannet hest er en stor økonomisk udgift. Flertallet ender måske med at gå på kompromis og købe en yngre hest. For nogen vil dette vise sig at være en stor udfordring, da det er noget ganske andet at ride på, end den garvede pony, man har været vant til.

Derudover rykker man pludselig i de voksnes rækker og konkurrencen skærpes på en helt anden måde. Desværre ser man af og til, at mange juniorer falder fra, da der simpelthen bliver for langt imellem succesoplevelserne. Det er en skam for man vil gerne holde på de unge mennesker i sporten.  De år, hvor man stadig har mulighed for størst forældreopbakning er netop i gymnasietiden, hvor de fleste er hjemmeboende. Her vil det være skønt at kunne fortsætte sin sport.

Racesporten kunne være en mulighed

Er der alternativer? Ja det er der.  Måske kunne race sporten være vejen frem for nogle ryttere (stævner på heste i race regi).  Et alternativt, som ikke bliver overvejet af mange.

Jeg vil gerne fortsætte med at ride på højt plan

Det kan man bestemt også. Som dygtig rytter vil man få muligheden for at ride spændende mesterskaber i de forskellige race regi. Fjordhesten Danmark afholder eksempelvist hvert år DM for fjordheste, hvert andet år afholdes Nordisk Mesterskab, og i 2017 vil Norge være værter. Ligeledes afholdes med intervaller EM for fjordheste, som netop blev afviklet i sommers, i både dressur, spring samt kørsel og en speciel allround klasse, hvor man kan dyste i samtlige discipliner. Det samme tilbud gør sig gældende i foreninger såsom haflingersporten og indenfor araber sporten.

Her har man en større chance for at komme til stævner i udlandet og dyste om medaljer og få en oplevelse af en størrelse orden, som kun ganske få opnår i deres ridekarriere i den almene hesteverden. Ja vist, det er et mindre format, end hvis man befinder sig i mainstream ridning. Kravene er lavere, men rammerne er de samme. Der skal trænes målrettet, og det kræver masser af kvalificeret undervisning. Der er dygtige konkurrenter at forholde sig til, nationalfølelsen er den samme, sammenholdet, stemningen, og stoltheden over at være repræsentant for Danmark, og opnåelsen af at blive medaljevinder er ubeskrivelig.

Derudover tilbydes en vifte af arrangementer året igennem – championater såvel som stævner, som enten er forbeholdt en enkelt race eller et samlet stævne, som inviterer forskellige racer. Her rider man i henhold til hesteregler og følger DRF’s reglementer og programmer.  Dvs. man fortsætter med at ride de discipliner, man er bekendt med.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er ikke længere et særsyn at se special racer/småheste (heste man ikke ser så hyppigt til stævner på højere plan) tilknyttet professionelle træningssteder og undervisere.

 

Jamen jeg vil gerne ride almindelige stævner?

Det kan man fint fortsætte med både til klub og distriktsstævner, selvom man rider på en special race. Racer som eksempelvis haflingere og fjordheste er i racemæssig forstand småheste og må selvfølgelig gerne deltage i stævner i DRF regi. Og som Bjarne Nielsen i sommer kommenterede under OL for åben TV skærm, ”ja, du må som end også starte OL på en fjordhest, såfremt hesten og rytteren er gode nok” J  Om dette nogensinde kommer til at ske er måske tvivlsomt, men der er bestemt ingen der siger, du ikke må J  Men tur til Norge med fjordheste truppen eller et internationalt stævne i Milano med haflinger delegationen er heller ikke at kimse ad.

 

Kun en hyggehest?

Er en specialrace ikke kun en hyggehest? For nogle ja, for andre en konkurrencehest. Præcis, som det er med andre racer. Fordelen ved at vælge en specialrace for en 16-årig rytter er, at man kan fortsætte med at ride videre på en hest i ponystørrelse, som besidder et temperament, der tåler en fridag eller to når lektierne i perioder presser sig på i skolen.

Læreheste er i racesporten også rigtig svære at finde, da mange vælger at beholde de heste, de har redet op. Men at købe sig en ung hest af specialrace vil højst sandsynligt være et langt mere overskueligt projekt for en dygtig nyudklækket 16-årig hesterytter.  Det er ganske vist, at der findes en række fordomme omkring det at ride småheste, men det bunder jo ofte, som fordomme typisk gør, blot i uvidenhed omkring, hvad det indebærer.

Hvor finder jeg en god hest?

Kontakt avlsforbundet på facebook eller igennem deres respektive hjemmesider. De vil kunne guide dig videre til deres organiserede salgssider og sætte dig i kontakt med avlere af heste. Når man køber en specialrace, er det vigtigt, at man undersøger papirerne på hestene og sikrer sig, at hesten har fuld afstamning, og at den besidder det rette pas for at må starte i mesterskabsregi og racearrangementer. Som med alle andre racer er det således, at der findes gode og knap så gode heste. Er dine mål at ride de højere klasser samt mesterskaber, skal man se sig godt for og tage folk med på råd, som kender til den pågældende race.

En fod i hver lejr?

Vi har i vores familie i ponytiden haft en fod i hver lejr, da vi har navigeret i både race- og almindeligt regi. Begge dele har givet os eminente oplevelser både til særskilte stævner, men også til samme stævner.  Vi er nu selv nået dertil, hvor ponytiden for os er slut, og vi skal tage stilling til, hvad vi fremadrettet skal.  Allerhelst vil vi fortsat gerne have en fod i hver lejr. Om det lader sig gøre, vil tiden vise. Nogle vælger konsekvent at stoppe med ridningen, når ponyen er solgt, fordi de skønner, at projekt ’stor hest’ ikke forenes med gymnasium osv. Men her kunne racesporten måske være et godt alternativt.

Jeg vil slutte af med at ønske alle årgang 00 pony ryttere held og lykke med at finde den helt rette hest, der kan give dem de nye, gode og spændende heste oplevelser i fremtiden, som de drømmer om.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner