Illustration: MJ Sketches

Der er mange sider ved min datters kærlighed til heste, som jeg ikke helt forstår. Det er ikke fordi, jeg ikke ønsker at forstå den eller synes, at den er fjollet - Ok, på nogle punkter måske lidt - men generelt kan jeg nu godt følge hendes begejstring for rideverdenen. 

Jeg har, som så mange andre ponyfædre, haft en meget stejl indlæringskurve, siden min datter begyndte på den lokale rideskole for mange år siden, og jeg er så småt ved at få styr på grundprincipperne. Og mindst lige så vigtigt - ved at udvikle en 6. sans for, hvad der er ok at sige, og hvad der bestemt ikke er ok at sige i en stald fuld af hestepiger. 

Rideverdenen er en verden med sit helt eget sprog og til trods for, at der fortsat er masser af ord, jeg ikke forstår eller kan udtale, så er der specielt én sætning, som jeg ikke helt kan få til at passe. Det er uanset, hvor mange volter jeg traver om dem, og det er endda en sætning, som jeg har brugt gennem hele livet uden at vide, hvor udtrykket kommer fra, og hvad det betyder. 

Hvorfor hedder det, det?
Måske du kan hjælpe en hesteanalfabet som mig med at forstå, hvor sætningen at få et føl på tværs kommer fra. Hvorfor siger man for eksempel: ”Hvis det ikke snart stopper, så får jeg et føl på tværs”. Jeg er med på, at det har noget at gøre med at blive vred, men hvorfor et føl? Jeg forstår det altså ikke.

I vinters gik jeg og legede med ideen om at lave et blogindlæg om det der med at få et hovdyr på tværs. Men så hørte jeg en historie om en ung pige, som havde mistet sin hoppe efter foling, og det slog mig, at det måske alligevel ikke er det bedste udtryk at bruge i rideverdenen.

Måske det bare er mig, der er gået hen og er blevet en gammel følsom vallak, men jeg fik virkelig ondt af den unge pige og kom til at tænke på, om jeg ubevidst kunne komme til at såre hende og andre, som har oplevet det samme. Så jeg besluttede mig for at klappe hesten og droppe indlægget.

Talemåder fra hesteverdenen
For ikke at gå i volter begyndte jeg at undersøge, om der er andre talemåder og ordsprog fra hestens verden, der har sneget sig ind i det danske sprog, og jeg fandt, med hjælp fra de mere end 2.300 medlemmer i Facebookgruppen - Ponyfar, ikke mindre end 17.

Læs også: Ponyfar: Ridepiger er dejlige men..

• At arbejde som en hest.
• Ikke ti vilde heste kunne.
• At spille på flere heste.
• At holde på den forkerte hest.
• Lyve lige så stærkt, som en hest kan rende.
• Sætte sig på den høje hest.
• Op på hesten igen.
• Klap lige hesten.
• Ridderen på den hvide hest.
• Man kan tvinge hesten til truget, men ikke til at drikke.
• Han sadler ikke samme dag, som han rider.
• Man sidder som man sadler.
• Bidt af en gal hest.
• Lige ved og næsten slår ingen mand af hesten.
• Høre det fra hestens egen mund.
• Han slog ham med et mulehår.
• Du må vist hellere sadle om.

Udover ovennævnte talemåder som gennem årene er blevet masseret ind i det danske sprog, stødte vi også på de 16 nedenfor. Disse skal man dog nok have et ben i rideverdenen for at kende:

• Mus prutter ikke som hest, uden at røven revner.
• Løse tøjler.
• Stramme tøjler.
• Hårdt bidsel gør ikke hesten bedre.
• Den ungdom, der lugter af hest, lugter ikke af hash.
• En villig hest skal man ikke sporhugge.
• Styr en hest med bidsel og ond en kone med kæp.
• Når krybben er tom, bides hestene.
• Man rider på hesten, ikke på passet.
• Uden hov, ingen hest.
• Der vokser ingen græs hvor hesten har trådt.
• Liden hest gør kort dagsrejse.
• Døde heste sparker ikke.
• Villig hest har altid brød.
• Den hest der ikke har været i selen, ved ikke hvor tung ploven er at trække.
• En god hest har ingen farve.

Har vi overset nogle?

Op på hesten igen
For fem dage siden hørte jeg så en af pigerne i stalden sige netop den sætning, jeg gennem så lang tid havde prøvet at undgå, og det fik mig til at spørge hende og hendes tre veninder, om de vidste, hvor udtrykket at få et føl på tværs kom fra, og om de på nogen måde troede, at det kunne virke stødende. 

Det mente de nu ikke, at det kunne, og til trods for at de selv anvendte udtrykket og tilmed havde hest i blodet, kunne de heller ikke fortælle mig, hvor udtrykket kom fra. Udover at det selvfølgelig havde noget at gøre med en vanskelig foling, og at det associerede til ord som vrede og ophidselse.

Hvorfor er det lige, at vi absolut skal få noget på tværs, når vi bliver sure, eller tingene bliver svære? Jeg er med på, at det nok gør ondt, og at det kan være forbundet med en vis fare at fole, men der er mange ting, som gør ondt og er farlige i rideverdenen, bare spørg en springrytter, så hvorfor denne henvisning til noget så dramatisk?

Læs også: Ponyfar - Fup eller fakta

Hvorfor ikke nøjes med “at være lidt på tværs”, eller som Anne Linnet at få kærligheden på tværs i sit indre univers.... hvorfor et helt føl? 

Jeg forstår det altså ikke. Hvorfor skal vi mennesker fra tid til anden føle, at vi skal føde et dyr. Jeg synes, at det er meget forvirrende. Den eneste trøst, jeg har kunne finde, er, at det ikke kun er her i lille Danevang, at vi føler en trang til at føde alle mulige mærkelige ting, når tingene bliver svære.

I England føder de for eksempel kattekillinger (”have kittens”), og i Tyskland er det menneskets bedste ven hunden, som man åbenbart føder, når man er gal i skralden, for der siger man, ”das ist ja zum junge hunde zu kriegen” (“det er lige til at få hvalpe over”).

En åben indbydelse 
Du er meget velkommen i den åbne Facebookgruppe, som hedder Ponyfar, og uanset om du eller din rytter-pode rider på ti vilde heste, pony, vogn eller har en kæphest, som hedder Flemming, stående derhjemme i skuret, så klap den lige og kig ind Facebookgruppen - Ponyfar eller på siden Ponyfarsside. Du er også velkommen til at tage et kig i den nye Ponymorgruppe - Ponymors Univers.

Hilsen

Ponyfar