Ponyerne er flyvende i Helsingborg

20-01-2018 10:15

De danske ponyekvipager er flyvende i Helsingborg, hvor det indtil videre har været en flot start på weekenden fyldt med sejre og placeringer til de unge talenter

Copyright Ridehesten.com
Freja Høyer Pedersen og Silver Scott
Nyheden fortsætter efter annoncen

De unge talenter, der denne uge er draget til Helsingborg for at dyste i sæsonens første Baltic Cup-stævne, ligger hårdt fra start. Dannebrog har været til tops flere gange torsdag og fredag, og det tegner godt for resten af stævnet.

Fredag eftermiddag stod i ponyernes tegn. Freja Høyer Pedersen og skimlen Silver Scott e. Silver Shadow snuppede andenpladsen blandt et stærk felt af svenske ponyryttere. Freja og den 9-årige hingst red to flotte nulrunder og sluttede i tiden 32,45 sekunder.

I eftermiddagens sidste klasse CSICh-B røg Dannebrog helt til tops, da Noona Wildfang Linde og vallakken Chelino 3 e. Conway/Calato Z red over målstregen med nul fejl i tiden 25,05 sekunder.

Copyright Ridehesten.com
Noona Wildfang Linde og Chelino
Nyheden fortsætter efter annoncen

Juniorrytterne red endnu engang på banen og blandt 29 startende ekvipager indtog danske Camilla Mortensen og DV-hingsten Handybeat e. Heartbeat/Diamant de Semilly (opdr. Carsten Carstensen) sejrsskamlen efter et flot ridt med nul fejl i tiden 30,85 sekunder, efterfulgt af Phillippa W. Linde og hoppen I Caipiroska e. Diamant de Semilly/Cascadeur på andenpladsen med nul fejl efter omspringning i tiden 31,17 sekunder.

Copyright Ridehesten.com
Camilla Mortensen og Handybeat

Allerede fra morgenstunden lørdag har kat. III ponyerne haft travlt på springbanen i Helsingborg, hvor det er blevet til en flot andenplads til makkerparret Emilie Øvlesen og Some Journey, der leverede en nulrunde i tiden 42,57 sekunder. Tredjepladsen gik til endnu en dansk ryter, nemlig Selma Sofie Allerup og Whitney med tiden 45,16 sekunder.

Copyright Ridehesten.com
Emilie Øvlesen og Some Journey

Se alle resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner