Peder Fredericson mistede sit kørekort

19-02-2020 16:17

Den populære svenske springrytter Peder Fredricson er altid god for en omspringning i højt tempo, men desværre også høj fart i trafikken. I hvert fald er han blev frataget kørekortet på grund af overskridelse af fartgrænsen

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.

Den svenske hesteportal Ridsport beretter, at den internationale springrytter Peder Fredricson blev stoppet af det svenske politi for at have kørt 116 km/t, hvor fartgrænsen var 70 km/t. Det skete den 8. januar, og politiet har inddraget rytterens kørekort i to måneder.

Peder Fredericson har skrevet til Transportstyrelsen og forklaret, at han har brug for sit kørekort, da han er selvstændig erhvervsdrivende og har brug for kørekortet i sin professionelle hverdag, men også hver weekend til stævner mv., og at han virkelig behøver sit kørekort.

Han havde ifølge Ridsport håbet på, at straffen kunne formildnes til en advarsel, men Transportstyrelsen anser fartoverskridelsen som en alvorlig lovovertrædelse, og de har allerede taget hensyn til hans udsagn i deres milde dom på to måneders fratagelse af kørekortet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner